vinduer

Få støtte til at støjrenovere vinduerne i din ejendom

Københavns Kommune tilbyder økonomisk støtte til at dæmpe støjen fra de mest trafikerede gader.

Støj i boligen

Støj er et af de vigtigste miljø- og sundhedsmæssige problemer, og støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.

Som mennesker generes vi af støj i mange sammenhænge. Det kan være forstyrrende og stressende larm i vores arbejdsliv og i klasselokaler og institutioner, for høj lyd i høretelefoner, nabostøj, larmende bygge- og anlægsarbejde eller trafikstøj, som har invaderet vores bolig og uderum. Støjen påvirker de fleste af os. Den påvirker vores helbred og livskvalitet negativt i et omfang, som vi endnu ikke helt kender. Men nye undersøgelser og forskning peger alle i samme retning – det er noget, vi skal tage alvorligt.

I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Mange af dem bor i Københavns Kommune.

Borups Allé er blandt de veje, der skaber støjgener. Foto: Københavns Kommune.

Støtte til støjdæmpning

Det er støjen fra motoren i en personbil, som er den dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer. Derfor kan vi ikke bare skifte alle biler til el og forvente, at støjproblemerne i byerne forsvinder.

For at hjælpe til, at boligerne i København er gode og sunde, har Københavns Kommune valgt at afsætte en pulje, som kan søges til økonomisk støtte til støjdæmpning af vinduerne i private boliger. Den kan søges som boligforening med henblik på en renovering eller udskiftning af ejendommens vinduer.

“I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. ”

Hvordan søger man?

Puljen har to årlige ansøgningsfrister - én i foråret og én igen i efteråret. 

For at ansøge puljen, skal I som boligforening udfylde et simpelt ansøgningsskema på kommunens hjemmeside samt indsende et par billeder af de nuværende vinduer. 

Herefter vil I inden for en måned få svar på ansøgningen.

 

Hvad er der støtte til?

Puljen støtter enten udskiftning eller renovering af de nuværende vinduer, så de dæmper bedst muligt i forhold til støjen. Det vil i samarbejde med sagsbehandleren ved kommunen være en vurdering af den bedste løsning for jer og jeres ejendom.

Som udgangspunkt ønskes ejendommene bevaret så originalt som muligt.

Derfor anbefales forsatsruder til originale vinduer. Det er både mere bæredygtigt og kan ofte yde den bedste støjdæmpning.

Ved udskiftning af ejendommens vinduer besluttes de nye vinduer i samarbejder med sagsbehandler og boligforening, så ejendommens udtryk bedst muligt bevares, mens støjdæmpningen optimeres.

Kort over støjveje i Københavns Kommune. Foto: Københavns kommune.

Støjbelastning: Trafikstøjen kategoriseres ud fra lydniveauet ved ejendommen. 58-68dB er støjplaget mens 68+dB er stærkt støjplaget.  Målet er at nå et indendørs støjniveau på højst 38dB.

Bevaringsværdi: De fleste ejendomme har fået deres bevaringsværdi vurderet på SAVE-skalaen (1-9). Den enkelte ejendoms bevaringsværdi kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Forsatsramme: En rude, ofte termorude, der eftermonteres på den indvendige side af det nuværende vindue og isolerer mod både kulde og støj.

Koblet ramme: Et vindue, hvor en termorude er monteret bag et enkelt lag glas i vinduesrammen.

Hvor stor er støtten?

Støtten varierer i forhold til ejendommens bevaringsværdi. På ejendomme med høj bevaringsværdi er kravene til de nye vinduer oftest større, og derfor støttes projektet også med et større beløb.

Bevaringsværdien af ejendommen er angivet med en såkaldt SAVE-værdi, hvor pointene 1-4 er ejendomme med en høj bevaringsværdi, mens 5-9 er med lav en bevaringsværdi.

Hvis ejendommen har en høj bevaringsværdi, kan boligforeningen få op til 8.000 kr. i støtte per vindue der støjdæmpes.

Beløbet kan dække både selve vinduet, byggeplads og teknisk rådgivning.

Du kan læse mere om støjpuljen og finde ansøgningsskemaet på Københavns Kommunes hjemmeside nedenfor.

Artiklen er skrevet af Andreas Bested Nielsen, arkitekt, Bygningsfornyelsen, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Skal I have altaner på ejendommen, udskiftet vinduer og optimeret indeklimaet? Deltag i vores gratis VidenSeminar og få svar på jeres spørgsmål!

I er inviteret til Videnseminar Tirsdag d. 9. april, hvor vi vil dykke ned i ‘Livet i lejligheden’, herunder emner som altaner, vinduer og indeklima.

Øget livskvalitet for beboerne 

En stor del af vores tid bruges indendørs på vores bopæl. Det har derfor stor betydning for livskvaliteten, at vi er komfortable og trives, hvor vi bor. Derfor sætter vi fokus på nogle af de nøgleelementer, der kan have betydning for beboernes livskvalitet til Min Boligforenings VidenSeminar om altaner, vinduer og indeklima. Vi inviterer jer til at deltage d. 9. april, hvor I kan høre eksperterne fortælle om, hvordan I gør lejlighederne i jeres forening det ideelle sted at leve, arbejde og trives til fordel for både nuværende og kommende beboere.

HØR OPLÆG FRA EKSPERTERNE

Vi har inviteret en række leverandører og rådgivere, der er eksperter i altaner,  vinduer og indeklima, som alle har stor erfaring med at arbejde for andels- og ejerboligforeninger. 

Til VidenSeminaret kan I blandt andet høre oplæg fra Balco Altaner, Arbejdernes Landsbank, Ingeman Fischer

Oplægsholderne vil kunne svare på jeres konkrete spørgsmål og ruster dermed bestyrelsen og boligforeningen til kommende projekter. Samtidig vil I i løbet af VidenSeminaret kunne netværke med andre boligforeninger, der står overfor samme type projekter.

TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 9. april kl. 17:00 til 21:00 i

Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.


Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

Nu fremstår københavnsk ejendoms arkitektur smuk som i 1900-tallet

På Vesterbro i København har Boligforeningen ABB afsluttet renoveringen af en ældre rødstensejendom fra 1918. I den forbindelse er alle ejendommens vinduer blevet udskiftet med koblede vinduer fra Frovin Vinduer & Døre. Det har ført arkitekturen tilbage til bygningens oprindelige udtryk.

På det pulserende Vesterbro i København omgivet af cafeer, svømmehal og Enghaveparken ligger Vesterfælledvej, hvor klassiske rødstensejendomme pryder bybilledet. En af disse er en ældre boligejendom fra 1918, der har gennemgået en større renovering, hvor alle bygningens 1.000 vinduer er blevet udskiftet. Vinduesproducenten Frovin Vinduer & Døre har i den sammenhæng leveret de mange koblede vinduer, som nu har ført arkitekturen tilbage til det oprindelige udtryk. 
“Renoveringen af boligejendommen på Vesterfælledvej har været et stort og spændende projekt, hvor der fra både bygherrers og arkitektens side har været et stort fokus på at tage hensyn til bygningens oprindelige arkitektur. Vores koblede vinduer er netop udviklet med formålet om at kunne bevare klassiske bygningers udseende og æstetiske udtryk og har derfor været et godt match til en gammel charmerende bygning som denne,” sigersalgschef i Frovin, Peter Bechmann.  

Ejendommen, der er opført som en boligkarré, er i dag ejet af Boligforeningen AAB og byder på i alt 156 lejemål. Det er Hovedstadens Bygningsentreprise, der har stået for renoveringen af lejemålene, og hos det københavnske entreprenørfirma ser man tilbage på et tilfredsstillende samarbejde. 

“Vi er godt tilfredse med resultatet og glæder os over, at beboerne nu får nye velisolerede vinduer, der holder varmeregningen nede og samtidig passer til bygningens klassiske stil.

”

“Vi har tidligere samarbejdet med Frovin om lignende projekter, hvor vi har haft gode forløb og resultater, og nu kan vi med afslutningen af renoveringsprojektet på Vesterfælledvej tilføje endnu et til samlingen. Vi er godt tilfredse med resultatet og glæder os over, at beboerne nu får nye velisolerede vinduer, der holder varmeregningen nede og samtidig passer til bygningens klassiske stil,” siger Jesper Witt, der er marketings- og kommunikationschef hos Hovedstadens Bygningsentreprise.

Et udtryk fra 1900-tallet kan sagtens forenes med nutidens høje materialekvalitet.

Videreformidler historien 

Det var Pålsson Arkitekter, der tilbage i maj 2021 fik til opgave at bringe ejendommens arkitektur tilbage til det oprindelige udtryk, så bygningen i højere grad videreformidler historien fra starten af 1900-tallet. De nye hvidsprossede vinduer har i den forbindelse spillet en afgørende rolle for, at det har kunnet lade sig gøre, lyder det fra det københavnske arkitektfirma: 

“I 1983 gennemgik bygningen en større renovering, hvor alle vinduer blev udskiftet med termovinduer, som kun i mindre grad tog højde for det æstetiske udtryk. Vi har derfor nu udskiftet alle vinduer med Frovins koblede vinduer med traditionelle kitfalse, som er så tæt på et vindue fra opførelsestidspunktet som muligt, og som udover at give et større lysindfald også er helt i tråd med den oprindelige arkitektoniske stil,” siger Andreas Krøigaard, projektleder hos Pålsson Arkitekter, og fortsætter:

“Oprindeligt var der buede murede stik over flere af vinduerne i gadeniveau, som nogle steder var blevet muret til i forbindelse med en tidligere renovering. Dem har vi nu rekonstrueret, så vinduerne igen har en flot runding øverst, der skaber et flot samspil med det koblede udtryk. Alt i alt er vi rigtig tilfredse med renoveringen, som i høj grad har forbedret ejendommens helhedsindtryk i overensstemmelse med det æstetiske og arkitektoniske udtryk fra opførselstidspunktet.” 

Foruden de koblede vinduer har Frovin desuden leveret facadedøre og 16 koblede franske altandøre med buede overstykker, der harmonerer med vinduerne. Samtidig er facaden blevet renoveret, hvor murværk og fuger er repareret og vedligeholdt.

Artiklen er skrevet af Frovin.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Vinduesudskiftning? – få frisk luft og godt indeklima med i købet!

Beboerne i Th. Laubsgade 5 på Østerbro har både fået nye vinduer og et godt indeklima. Det er sket uden store indgreb eller ædnringer i de enkelte lejligheder.

Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima. Det skal derfor med i planlægningen når man laver større renoveringer, som f.eks. en vinduesudskiftning. Det er vigtigt, at løsningen kan skabe det rigtige luftskifte, er enkel at etablere, meget gerne besparende og helst også både er grøn og bæredygtig!

Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip.

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis                                                     

Renoveringen af Th. Laubsgade er en del af Københavns Kommunes ”Klimakarreprojekt” med Henning Larsens Arkitekter som rådgivere. Bjarne G. Pedersen er formand for andelsboligforeningen og bor selv i en af lejlighederne, som har fået udskiftet vinduer. Bjarne udtaler: ”Forskellen på almindelige vinduer og Ventilationsvinduer ser ikke ud af meget, men jeg skal love for, at de gør en forskel”.

De første Ventilationsvinduer blev monteret i oktober 2019. Siden er der kommet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne, som oplever forbedret indeklima - uden at de er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

“Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima.

”

Spar mange penge

Når vinduer skal skiftes, kan I få Ventilationsvinduer der ser ud som de gamle, men selvfølgelig i moderne energirigtig udførelse, som opfylder alle tidens krav både til energi og design. Ventilationsvinduer koster isoleret set lidt mere end standardvinduer, men der er store besparelser at hente, hvis man sammenligner med andre måder at etablere en indeklimaløsning på. Vinduerne er termostatiske, kræver ikke strøm og har lige så lang levetid som andre gode vinduer. De er nemme at rengøre og teknikken i vinduet er vedligeholdelsesfri. 

Boligselskabet Sjælland har beregnet, at de løbende driftsomkostninger i lejligheder med Ventilationsvinduer er mindre end 1/10 af omkostningerne til indeklimaløsning med et genveksanlæg. Store energibesparelser er også muligt. På Ndr. Frihavnsgade 50 har arkitektfirmaet Emborg Design stået for renoveringen af 18 lejligheder, hvor udsuget styres af en centralt placeret varmepumpe. Det har givet energibesparelser på ca. 40% og er udført med et minimum af indgreb i de gamle smukke lejligheder.

Ved at skifte nogle af vinduerne til Ventilationsvinduer og ved at udnytte eksisterende aftrækskanaler har andelsboligforeningen fået et godt indeklima.

Grøn og bæredygtig løsning

Kan indeklimaet ikke sikres ved bare at åbne og lukke vinduerne? Jo, men at udnytte vinduerne i facaderne til, via solen, at forvarme luften ind i bygningen giver rigtig meget grøn mening. Ventilationsvinduets geniale konstruktion og patenterede termostatiske styring gør, at boligen udluftes passivt 24/7, uanset om man husker at åbne og lukke vinduerne. 

Luften forvarmes af solen og af genvindingseffekten i vinduet og flyder så langsomt ind gennem vindueskonstruktionen, at der ikke mærkes træk. Glæden ved frisk luft, og glæden ved at opnå den effekt helt eller delvist med naturens egne kræfter, er med til at øge livskvaliteten for beboerne og værdierne af boligerne. Mere grønt og klimavenligt bliver det ikke!                                   
Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip. Det er i EU-regi beregnet, at hvis man, i forbindelse med energirenoveringer i hele EU, benytter Ventilationsvinduet vil CO2 udslippet kunne reduceres med hele 10%. Til sammenligning mener man at vindmøller – hvis deres potentiale udnyttes fuldt ud - kan bidrage med ca. 3%.   

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, adminsitrerende direktør, Livingbetter A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Nye stramninger: Nu skærpes reglerne til vinduers isoleringsgrad

Den 1. februar 2021 blev energikravene til vinduer og yderdøre skærpet, så I nu kun kan vælge det, der minder om A-mærkede vinduer. Det kan have betydning for bygningens udseende, indeklima og energiforbrug.

Energivinduer. Vinduer med 3-lags glas. A-mærkede vinduer. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Indtil nu har det været sådan, at en boligforening, der står overfor en vinduesudskiftning, selv har kunne vælge, om de vil have de mest energieffektive vinduer med 3-lags glas eller de billigere 2-lags, når de udskifter eksisterende vinduer. Men den 1. februar 2021 blev reglerne skærpet, og det betyder, at det er slut med det frie valg.

“Reglerne er løbende blevet skærpet, så vinduers energiydeevne bliver bedre. Og fra 1. februar 2021 blev reglerne igen skærpet, så det i de fleste tilfælde svarer til et vindue med 3-lags glas,” siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Hvad betyder de skærpede regler for vinduer?

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme. I Bygningsreglementet står derfor, at: energibalancen for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at I skal vælge et vindue med 3-lags glas, men der vil være enkelte producenter, der leverer vinduer med 2-lags glas, der fortsat lever op til de skærpede krav.

Energikrav til vinduer – det betyder det for boligforeningen

Skal I have nye vinduer i foreningen, skal I altså med stor sandsynlighed fremover have fat i de mest energioptimerede vinduer med 3-lags glas. Udskiftning til vinduer med 3-lags glas vil ifølge eksperterne generelt set give jer bedre vinduer med et lavere varmetab og dermed en mindre varmeregning. Til gengæld skal I betale en højere pris ved anskaffelsen.

 “De eneste ulemper med 3-lags glas er, at de er dyrere og tungere. Men vi har - og vil - løbende forbedre vinduerne,” siger Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

“En del boliger vil stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas.”

Prisforskel på vinduer med 2-lags og 3-lags glas

Vinduer med 3-lags glas er som udgangspunkt 10-30 procent dyrere end vinduer med 2-lags glas. Jo mere komplekse vinduerne er, jo dyrere bliver det. Dannebrogsvinduer koster omkring 35% mere, mere simple vinduer som et topstyret vindue i fyrretræ er kun 20% dyrere, mens et fast vindue kun er ca. 15% dyrere. Køber I et større parti vinduer eller gennem en håndværker, kan I opnå en mængderabat, der gør det enkelte vindue billigere

Energiforbrug og energimærke ved 3-lags glas

Til gengæld vil jeres varmeregning blive reduceret, da tre lag glas holder bedre på varmen. Som tommelfingerregel vil regningen ifølge Energistyrelsen blive reduceret med op mod 7 procent. Samtidig vil en del boliger stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas. Det er altid en god idé at få en detaljeret udregning af dette fra fagfolk, så forventningerne i foreningen stemmer overens med de reelle besparelser.

Betydning for indeklima – dagslys, træk og lyd

Med 3-lags glas vil I opleve mindre træk og kulde, da isoleringen forbedres. I vil formentlig også opleve en bedre lydreducering fra fx trafik- og nabostøj.

“De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme.”

Til gengæld vil mængden af dagslys blive ringere og af en anden karakter, da strålerne skal igennem ét lag glas mere. Overvej derfor, såfremt det er muligt, at ændre på vinduets proportioner eller dimensioner ved udskiftningen, så I får en større vinduesflade.

Hvis I vælger at skifte vinduer, opfordrer fagekspert Tine Sode til, at I i endnu højere grad husker regelmæssig udluftning.

“Når I udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at man husker at lufte regelmæssigt ud. Gerne tre gange dagligt.”

Arkitekturen

Førhen har rammen eller karmen på vinduer med 3-lags glas været væsentligt større, og derfor kunne det have negativ betydning for ejendommens udtryk. Men med årene er vinduerne løbende blevet forbedret, så det oftest ikke vil have betydning. De er dog dybere grundet det ekstra glaslag.

Reglerne kort fortalt

  • Fra 1. februar 2021 blev energikravet til vinduer og yderdøre skærpet. Det betyder, at I nu kun kan vælge vinduer, der svarer til energiklasse A. Det er normalt vinduer med 3-lags glas eller det, som Vinduesindustrien kalder A-mærkede vinduer.

  • De eneste undtagelser er i fredede og bevaringsværdige bygninger samt sommerhuse og lignende, hvor reglerne ikke er gældende.

  • Hvis I ikke følger de nye krav efter skæringsdatoen, bliver installationen ulovlig. Er der udstedt en byggetilladelse før årsskiftet, kan vinduer og yderdøre fortsat installeres efter de gamle regler.

  • De skærpede energikrav gælder også for glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage.

  • I må fortsat gerne udskifte ruderne i jeres eksisterende vinduer, men herved opnås en ringere energiløsning, som nogenlunde svarer til energiklasse D for nye vinduer.

Udskiftningen af ruder

I må fortsat gerne beholde de nuværende vinduer og så skifte ruderne, når det bliver aktuelt. Vær opmærksom på, at I ikke vil få samme energibesparelse, som hvis I skiftede til et nyt A-mærket vindue. Så vil jeres forening tænke på jeres energiforbrug, bør I i de fleste tilfælde overveje at få nye vinduer med tre lag glas

Energiruder er allerede populære – delvist

Ifølge undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’ har skift til energiruder/vinduer været den mest populære energirenovering af boligen de seneste syv år. I 2019, som er det seneste år, undersøgelsen dækker, skiftede 10,7 % af de adspurgte boligejere til energiruder/vinduer, mens 12,2 procent overvejede det.

En analyse foretaget af Dansk Energianalyse for Vinduesindustrien viser, at lige under en tredjedel af alle vinduer i Danmark lever op de skærpede energikrav. Det betyder også, at de resterende 70 % ikke gør. Der er derfor et stort samfundsmæssigt potentiale for energioptimering, hvis alle vinduer enten fik udskiftet ruderne, isat forsatsvinduer eller blev udskiftet til 3-lags. Derfor har Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien, et ønske om, at udskiftningen af vinduer kan fremskyndes.

Artiklen er skrevet af Michala Dieckmann, Journalist, Videncenteret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Vinduesglas er grønt guld: De gamle vinduer fik nyt liv som isoleringsmateriale

Grøn omstilling handler om at prioritere upcycling i stedet for downcycling. Det er netop, hvad andelsforeningen AB Trekanten gjorde, da de deltog i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld, hvor foreningens gamle vinduesglas blev forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.

Da beboerne i andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne i det centrale København stod foran et større renoveringsprojekt, gav de samtidigt grønt lys til at medvirke i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld. Vinduesglasset fra 800 gamle vinduer i ejendommen blev dermed del af et cirkulært produktions set-up, der har forvandlet det gamle vinduesglas til glasuld med høj isoleringsevne. Recirkuleringsprojektet har udmøntet sig i nok nyt glasuld til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl.

Med projektet har entreprenørvirksomheden Byens Tag & Facade samtidigt erfaret, at den bæredygtige omstilling af byggeriet sagtens kan fungere i praksis på en travl byggeplads - uden at give forsinkelser eller ekstra omkostninger i det samlede renoveringsbudget. Selve metoden, logistikken og produktionsapparatet bag Fra glas til uld-projektet er udviklet af Saint-Gobain ISOVER i Vamdrup ved Kolding - en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker, som producerer glasuld med op til 75 procent genbrugsglas.

Håndværkerne var straks - i klimaets og de kommende generationers tjeneste - med på at ændre arbejdsrutiner for at få Fra glas til uld-projektet til at lykkes.

Ansvar for at finde grønne løsninger 

”Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld. Vi er en del af en branche, der bruger mange ressourcer samtidigt med en stadig større knaphed på klodens naturlige ressourcer, og derfor har vi et ansvar for at være med til at finde løsninger på mere grønt og bæredygtigt byggeri. En af de løsninger er at arbejde strategisk med at genanvende gamle materialer som fx vinduesglas og gamle tagsten,” forklarer Mathilde Møller, konsulent for Mennesker og Bæredygtighed hos Byens Tag & Facade.

“De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning.”

Byens Tag & Facade er specialister i at renovere ældre og historiske bygninger og ejendomme og vandt, sammen med Gaihede Arkitekter, renoveringsopgaven for AB Trekanten ved Søerne, der bl.a. indebar facaderenovering og udskiftning af hundredvis af vinduer. 

Projektet var som skabt til at afprøve Fra glas til uld-metoden på et større projekt efter, at Byens Tag & Facade med succes havde testet metoden til recirkulering af vinduesglas på to mindre projekter.

Finsortering på stedet

”Vi har længe undret og ærgret os over, at gamle vinduer havner på genbrugscentralen, hvor de sandsynligvis bliver downcyclet til for eksempel asfalt eller ender på deponi. Fra glas til uld-metoden matcher vores ambitioner om at være en grøn og bæredygtig virksomhed, der lever op til FNs verdensmål og regeringens klimamål, og derfor valgte vi at spørge andelsforeningens bestyrelse, om vi måtte prøve det af på deres renoveringsprojekt. Til alt held var de straks med på idéen,” fortæller byggeleder hos Byens Tag & Facade, Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fakta: Et vindue bliver til 5 m2 glasuld. 100 vinduer bliver til 500 m2 glasuld og skåner miljøet for CO2.

Helt konkret betyder Fra glas til uld og partnerskabet mellem Byens Tag & Facade og Saint-Gobain ISOVER, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald. I stedet køres de til sortering på nærmeste ressourcecenter. Her skilles glasset fra trærammerne, der også kan gøre gavn som for eksempel biobrændsel. Derefter bliver det rene glas kørt til ISOVERs glasuldsfabrik i Vamdrup, hvor det indgår i et cirkulært produktions set-up, der forvandler vinduesglasset til glasuld.

Da beboerne hørte om projektet Fra glas til uld, så de fordelene ved at genbruge deres gamle vinduer og give dem nyt liv.

Pæn gevinst på klimakontoen

Selv om der er et CO2-aftryk forbundet med transporten, så er den CO2- og klimamæssige gevinst til at tage og føle på. Vinduesglasset fra Andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne giver ca. 11 tons brugbart genbrugsglas, som derefter forvandles til så meget glasuld, at der er nok til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl. Projektet leder til en CO2 besparelse på ca. 2.400 kg CO2. 

Alternative arbejdsmetoder giver succes

Det lyder måske besværligt at lave affaldssortering på stedet i stedet for at blande alt affald i den samme container. Andelsforeningens gård var da også – som det er tilfældet i mange boligkarréer i de større byer – for lille til at opstille en separat container til indsamling af vinduerne. Derfor måtte Byens Tag & Facade tænke ud af boksen inden projektets opstart. Løsningen blev at sætte de gamle vinduer på de paller, som de nye vinduer var ankommet på, hvilket hverken kostede ekstra tid eller penge. Næste udfordring var at få håndværkerne til at ændre de traditionelle arbejdsmetoder for at få projektets logistikdel til at lykkes, men det krævede ifølge Rasmus Dalberg Skjoldbanke ikke mere end en relativt kort dialog med håndværkerne.

“Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld.”

Stil større krav til bæredygtighed

”Håndværkerne var ligesom beboerne hurtigt med på idéen, ikke mindst fordi det er en helt konkret måde at være med til at mindske byggebranchens klimamæssige aftryk - af hensyn til både klimaet og til vores børn og børnebørn. De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning. Det er helt klart en metode, vi vil genbruge på kommende projekter,” forklarer Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Han fortæller, at der ud over den miljømæssige gevinst også er en konkurrencemæssig fordel ved at finsortere genanvendelige byggematerialer og få dem omsat til for eksempel isoleringsmateriale eller andre byggematerialer.

”Vi bliver i stigende grad målt på bæredygtighed, og det gælder både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Det giver point, når vi deltager i udbud eller i tilbudsfasen til for eksempel offentlige virksomheder, kommuner, ejerforeninger, boligforeninger og kirker. Så det kan sagtens betale sig at bidrage til langt flere bæredygtige løsninger i branchen,” fortæller Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Han mener dog også, at den smertefri omstilling til recirkulering af gamle ruder i stedet for downcycling peger på mulighederne for klare krav til bæredygtighed i langt flere af bygherrernes udbud – på større såvel som mindre projekter.

”Der er generelt for få entreprenører, der arbejder strategisk med genanvendelse af gamle byggematerialer. Jeg tror ikke, at det er manglende lyst eller evner, men i en travl hverdag tænker de fleste ikke over det. Branchen kan sagtens finde løsningerne – men der er nødt til at være fælles spilleregler, så alle tvinges til at gøre sig overvejelserne om, hvordan de vil håndtere det,” siger Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fin-sortering af byggeaffald: I stedet for at smide de gamle ruder i en container blev de sat på de samme paller, som de nye ruder var ankommet på. En arbejdsmetode, som Byens Tag & Facade har tænkt sig at genbruge på kommende Fra glas til uld-projekter.

Pligt til at eksperimentere

Byens Tag & Facade har i mange år arbejdet med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det har blandt andet resulteret i genanvendelse af tagsten, et lærlinge-akademi for virksomhedens unge medarbejdere, et samarbejde med et værested i Københavns sydhavnskvarter og et igangværende forsøg med el-biler. 

Ofte bliver vinduer fra renoveringsprojekter downcyclet. Det sker, hvis de bliver knust som vinduer med glas og ramme og ender som materiale til anlægsarbejde. Men byggematerialet glas kan genanvendes med store klima- og miljøgevinster.

Sådan gør I, hvis jeres boligforening ønsker at recycle vinduerne fra et renoveringsprojekt:

  1. Kontakt Saint-Gobain ISOVER for at lave en aftale om et forløb, som passer til jeres byggeproces samt få hjælp til udbudsbeskrivelsen, så I sikrer, at glasruden genanvendes.

  2. Bygherren undersøger vinduesrammerne for eventuelle skadelige stoffer, såsom PCB eller blyholdig maling, inden de afmonteres.

”Vores erklærede mål er, at vi ikke vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at nye løsninger bliver tilgængelige for branchen men også selv bidrage til at skabe nye, bæredygtige modeller ude på byggepladserne. Det kræver både en kreativ tilgang til projekterne og partnerskaber på kryds og tværs, og her er partnerskaber som Fra glas til uld guld værd. Den slags partnerskaber får tingene til at ske i praksis og ikke bare på papiret,” fortæller Mathilde Møller.

Hun fortæller videre, at det de seneste år er blevet langt nemmere at få iværksat partnerskaber og finde netværk, hvor man kan tilegne sig ny viden omkring en mere bæredygtig hverdag i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst udbredelsen af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og at flere og flere aktører arbejder med bæredygtighedscertificering. 

”Den eksisterende bygningsmasse står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, så vi har en pligt til at bidrage til at finde grønne og bæredygtige løsninger til vores branche. Det kræver, at vi ikke er bange for at eksperimentere og lave nogle forsøg  – og at begynde forfra, hvis det ikke virker første gang. Fra glas til uld er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, endda uden at det gjorde projektet dyrere eller mere tidskrævende,” slutter Mathilde Møller.

Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, Journalist, for Saint Gobain ISOVER.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Nye stramninger: Nu skærpes reglerne til vinduers isoleringsgrad

Den 1. februar 2021 blev energikravene til vinduer og yderdøre skærpet, så I nu kun kan vælge det, der minder om A-mærkede vinduer. Det kan have betydning for bygningens udseende, indeklima og energiforbrug.

Energivinduer. Vinduer med 3-lags glas. A-mærkede vinduer. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Indtil nu har det været sådan, at en boligforening, der står overfor en vinduesudskiftning, selv har kunne vælge, om de vil have de mest energieffektive vinduer med 3-lags glas eller de billigere 2-lags, når de udskifter eksisterende vinduer. Men den 1. februar 2021 blev reglerne skærpet, og det betyder, at det er slut med det frie valg.

“Reglerne er løbende blevet skærpet, så vinduers energiydeevne bliver bedre. Og fra 1. februar 2021 blev reglerne igen skærpet, så det i de fleste tilfælde svarer til et vindue med 3-lags glas,” siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Foto: Videncenteret Bolius

Foto: Videncenteret Bolius

Hvad betyder de skærpede regler for vinduer?

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme. I Bygningsreglementet står derfor, at: energibalancen for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at I skal vælge et vindue med 3-lags glas, men der vil være enkelte producenter, der leverer vinduer med 2-lags glas, der fortsat lever op til de skærpede krav.

Energikrav til vinduer – det betyder det for boligforeningen

Skal I have nye vinduer i foreningen, skal I altså med stor sandsynlighed fremover have fat i de mest energioptimerede vinduer med 3-lags glas. Udskiftning til vinduer med 3-lags glas vil ifølge eksperterne generelt set give jer bedre vinduer med et lavere varmetab og dermed en mindre varmeregning. Til gengæld skal I betale en højere pris ved anskaffelsen.

“De eneste ulemper med 3-lags glas er, at de er dyrere og tungere. Men vi har - og vil - løbende forbedre vinduerne,” siger Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

“Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.”

Prisforskel på vinduer med 2-lags og 3-lags glas

Vinduer med 3-lags glas er som udgangspunkt 10-30 procent dyrere end vinduer med 2-lags glas. Jo mere komplekse vinduerne er, jo dyrere bliver det. Dannebrogsvinduer koster omkring 35% mere, mere simple vinduer som et topstyret vindue i fyrretræ er kun 20% dyrere, mens et fast vindue kun er ca. 15% dyrere. Køber I et større parti vinduer eller gennem en håndværker, kan I opnå en mængderabat, der gør det enkelte vindue billigere

Energiforbrug og energimærke ved 3-lags glas

Til gengæld vil jeres varmeregning blive reduceret, da tre lag glas holder bedre på varmen. Som tommelfingerregel vil regningen ifølge Energistyrelsen blive reduceret med op mod 7 procent. Samtidig vil en del boliger stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas. Det er altid en god idé at få en detaljeret udregning af dette fra fagfolk, så forventningerne i foreningen stemmer overens med de reelle besparelser.

Foto: iStock

Foto: iStock

Betydning for indeklima – dagslys, træk og lyd

Med 3-lags glas vil I opleve mindre træk og kulde, da isoleringen forbedres. I vil formentlig også opleve en bedre lydreducering fra fx trafik- og nabostøj.

Til gengæld vil mængden af dagslys blive ringere og af en anden karakter, da strålerne skal igennem ét lag glas mere. Overvej derfor, såfremt det er muligt, at ændre på vinduets proportioner eller dimensioner ved udskiftningen, så I får en større vinduesflade.

Hvis I vælger at skifte vinduer, opfordrer fagekspert Tine Sode til, at I i endnu højere grad husker regelmæssig udluftning.

“Når I udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at man husker at lufte regelmæssigt ud. Gerne tre gange dagligt.”

“En del boliger vil stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas.”

Arkitekturen

Førhen har rammen eller karmen på vinduer med 3-lags glas været væsentligt større, og derfor kunne det have negativ betydning for ejendommens udtryk. Men med årene er vinduerne løbende blevet forbedret, så det oftest ikke vil have betydning. De er dog dybere grundet det ekstra glaslag.

Udskiftningen af ruder

I må fortsat gerne beholde de nuværende vinduer og så skifte ruderne, når det bliver aktuelt. Vær opmærksom på, at I ikke vil få samme energibesparelse, som hvis I skiftede til et nyt A-mærket vindue. Så vil jeres forening tænke på jeres energiforbrug, bør I i de fleste tilfælde overveje at få nye vinduer med tre lag glas.

Energiruder er allerede populære – delvist

Ifølge undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø har skift til energiruder/vinduer været den mest populære energirenovering af boligen de seneste syv år. I 2019, som er det seneste år, undersøgelsen dækker, skiftede 10,7 % af de adspurgte boligejere til energiruder/vinduer, mens 12,2 procent overvejede det.

En analyse foretaget af Dansk Energianalyse for Vinduesindustrien viser, at lige under en tredjedel af alle vinduer i Danmark lever op de skærpede energikrav. Det betyder også, at de resterende 70 % ikke gør. Der er derfor et stort samfundsmæssigt potentiale for energioptimering, hvis alle vinduer enten fik udskiftet ruderne, isat forsatsvinduer eller blev udskiftet til 3-lags. Derfor har Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien, et ønske om, at udskiftningen af vinduer kan fremskyndes.

Artiklen er skrevet af Marie Abildgaard Christensen, journalist, Videncentret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

257 ÅR GAMMELT RUSSISK TRICK GIVER BOLIGFORENINGER SUNDT OG BILLIGT INDEKLIMA

Boligforeninger sparer mange penge ved at renovere med utætte vinduer, som gør ventilationsanlæg og genhusning overflødige.

Det lyder tosset. Hvorfor skulle man erstatte gamle vinduer med nye, som ikke er tætte? Men det er præcis, hvad flere boligforeninger gør, og det sparer dem for mange penge. 

Mange vinduer kan fås med ventiler til frisk luft, men de slipper ikke nok luft ind. Og om vinteren, hvor udluftning er ekstra vigtigt, lukker mange beboere for dem for at undgå træk. Derfor bruger vi det gamle russiske trick fra Vinterpaladset i Ventilationsvinduer. De utætte vinduer er nemlig designet til at slippe så meget luft ind, at de effektivt erstatter mekanisk ventilation.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

FANGER TABT VARME

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer. Med Ventilationsvinduer genvinder du effektivt den tabte varme i frisk luft. Luften slipper ind i bunden af vinduet og stiger til vejrs, når den bliver varmere. I toppen af vinduet kommer den ind i så store mængder, at beboerne aldrig behøver at lufte ud selv. 

Men luften skal også ud igen. Det klarer de eksisterende aftræk i køkken og bad så godt, at der ikke skal installeres andet end vinduer. Derfor kan din boligforening blive fri for at genhuse beboere. Ventilationsvinduerne kræver ikke strøm. Men de kan suppleres med en centralt placeret varmepumpe, som skærer endnu dybere i energiforbruget.

“Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer.
”

Fungerer i mange boliger 

Boliger med få vinduer kan også få gavn af konceptet. Horn Group har brugt konceptet til altandøre i Andelsboligforeningen Thomas Laubs Gade 5-9 på Østerbro – en del af Københavns Klimakarré.

“Vi frygtede nedhængte lofter og støjende ventilationsanlæg. Derfor er vi blevet positivt overraskede over den diskrete og effektive løsning. Altandørene og vinduerne ser almindelige ud, men jeg skal love for, at de gør en forskel,” fortæller formand Bjarne G. Pedersen.

Ventilationsvinduet er lige nu med i aktuelle projekter med 3.000 boliger – både nybyggerier og renoveringer – herunder for Boligforeningen Sjælland, Frederikshavn Boligforening og Bo-Vest med flere.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, CEO, Horn Group ApS.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Godt indeklima med nytænkende løsning i eksisterende boliger

Beboerne på Frederikshavns BF afdeling på Farvervej har fået forbedret deres indeklima uden større indgreb i lejlighederne. Alene ved at skifte vinduer og udnytte eksisterende aftrækskanaler har boligforeningen og beboerne fået et resultat, der har øget livskvaliteten.

Hos Frederikshavn Boligforening har afdelingen på Farvervej i Sæby som den første fået monteret Ventilationsvinduer i boligerne: »Egentlig kunne de eksisterende vinduer godt have klaret nogle år mere«, vurderer teknisk chef Jesper Nymark, »men forbedring af indeklimaet står højt på vores prioriteringsliste, og løsningen med at montere vinduer med indbygget ventilation kombineret med en opdatering af de mekaniske aftræk fra især badeværelserne var en oplagt mulighed at prøve af på Farvervej«.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis      

De første Ventilationsvinduer blev monteret på Farvervej i oktober 2018. Erfaringerne over to vintre har givet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne. De oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Boligkontoret Århus og en boligforening på Nordre Frihavnsgade i København har gjort sig samme gode erfaringer i forbindelse med facaderenovering, udskiftning af vinduer og etablering af god ventilation.

“Frederikshavn Boligforening oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.
”

Stor økonomisk besparelse                                                                                                                   

Frederikshavn Boligforening har med projektet på Farvervej gjort sig mange gode erfaringer. Resultatet er en samlet bæredygtig og økonomisk indeklimaløsning. En løsning med centralt ventilationsanlæg havde kostet mere plads til maskine og kanalføring - og dertil eventuel genhusning mens arbejdet står på. Det havde givet en væsentligt dyrere løsning end med Ventilationsvinduer, som kun udgør et vist antal af alle udskiftede vinduer. Alle krav til bæredygtighed, lang levetid og godt indeklima lever løsningen op til og forventes derfor anvendt i fremtidige projekter i boligforeningen.

Ventilationsvinduet kan kombineres med aftræksvarmepumper

Da lejlighederne i Nordre Frihavnsgade 50 på Østerbro i København skulle renoveres med byfornyelsesstøtte, var det vigtigt for boligforeningen og beboerne, at den klassiske københavnerejendom skulle komme så fysisk uforandret ud af det som overhovedet muligt. Det var et krav fra kommunen, at der skulle skabes et godt indeklima for at få støtte. Løsningen blev en kombination af Ventilationsvinduer og aftræksvarmepumper. Det var en enkel løsning med et minimum af indgreb i boligen, og hvor ejendommen tilmed sparer over 51% i omkostning til energi.

“Ejendommen sparer over 51% i omkostningen til energi
”

Indeklimaløsning som forenkler og reducerer omkostninger i al slags byggeri              

Ventilationsvinduet fra Horn Group har en patenteret termostatisk styring og kræver ikke fremføring af el. Det nødvendige undertryk i boligen skabes gennem enkle fugtstyrede ventilatorer i eksisterende aftræk fra køkken og bad eller kombineres med udsugsvarmepumper, som yderligere forbedrer driftsøkonomien. Teknologisk Institut har udført målinger på andre tilsvarende renoveringsprojekter, der viser, at genvindings- og energieffekten i ventilationsvinduet gør, at det ofte ikke kan svare sig at etablere balanceret (samme luftmængde i indblæsning og udsugning) ventilation i boligerne.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, Adm. Direktør, Horn Group ApS

Både denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til at undgå indbrud i din bolig

Sommerferien står for døren, og det betyder, at mange er bortrejste i længere tid af gangen. Men hvad kan man gøre for at holde tyven ude af sit hjem, når man ikke selv er der? Her er et par gode råd.

Hovedstadsområdet er det område i Danmark, der er hårdest ramt af indbrud. Og selvom sommermånederne ikke er de måneder, hvor der begås flest indbrud, er det stadig rart, at man kan føle sig tryg og sikker ved at forlade sin bolig i en længere periode. Der er tre forhold, der især medvirker til at skræmme tyven væk. Det drejer sig om tid, støj og lys.

Sørg for, at din bolig er låst og sikret

Det giver sig selv, at man bør låse alle døre og vinduer, når man er bortrejst. Dertil bør man tjekke op på, om vinduerne er af ældre dato, hvis man bor i en bolig, hvor der er adgang til lejligheden via. vinduer - f.eks. en lav stuelejlighed. Hvis vinduerne er gamle og nedslidte, er de nemlig lettere at bryde op. Man kan afhjælpe det ved at montere ekstra beslag på både døre og vinduer og eventuelt udskifte de gamle låse. Det betyder, at det er mere besværligt og tager længere tid at bryde ind.

iStock-861240986.jpg

Alliér dig med din nabo:

Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk. Det betyder, at din nabo vil være mere opmærksom på mistænkelig aktivitet i din bolig. Derudover er det en god idé at få din nabo til at tømme din postkasse, da en fyldt postkasse signalerer, at du ikke er hjemme.

Få det til at ligne, at du er hjemme

Man kan med fordel sikre sin bolig ved at få det til at ligne, at nogen er hjemme. Det kan man blandt andet gøre med intelligent lysstyring. Et tænd/sluk ur kan købes i diverse byggemarkeder og kan indstilles til at tænde og slukke lyset med jævne mellemrum. Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme, og det gør det samtidig sværere for tyven at skjule sig.

Derudover er det vigtigt, at man undgår at dele på sociale medier, at man er bortrejst, så tyven ikke ved, at man er væk. Vent i stedet med at dele dine feriebilleder, til du er kommet hjem.

“Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk. ”

Gem værdigenstande  

Undgå at have værdigenstande liggende fremme i f.eks. vindueskarme eller andre synlige steder, når du er væk. Gem dem i stedet flere forskellige steder i boligen for at mindske risikoen for indbrud - tyven har nemlig for travlt til at lede længe. Husk derudover at tage billeder af dine værdigenstande. Ved at dokumentere dem er du på den sikre side, hvis tyven alligevel skulle finde frem til dem.

Øg sikkerheden i boligforeningen

Udover at sikre sin egen lejlighed kan man også i boligforeningen gøre en række tiltag for at øge sikkerheden. De fleste lejlighedsindbrud sker gennem døren, og man kan derfor overveje at skifte ældre døre i foreningen ud med nye sikkerhedsdøre. Derudover kan man etablere automatisk lysstyring på fællesarealer, hvor sensorer tænder lyset, når der registreres bevægelser. Man kan også etablere et sikkert låse- og adgangskontrolsystem til fællesporte og opgange, der sikrer, at de ubudne gæster holdes ude.

“Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme”

Er skaden sket?

Hvis skaden sker, og der er indbrud i din bolig, mens du er væk, så husk at anmeld det med det samme. Vent med at udbedre eventuelle skader, før forsikringen har godkendt det. 

FAKTABOKS:

Vi er blevet bedre til at sikre vores hjem mod indbrud. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte indbrud i beboelser fortsat faldende og er på sit laveste siden 1995. I første kvartal af 2020 blev 5.535 indbrud i beboelser anmeldt. Det er et fald på 3,6 pct. i forhold til forrige kvartal. Faldet kan skyldes COVID-19, der jo havde den betydning, at flere var hjemme i denne periode. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi sikrer vores hjem, når vi så småt begynder at rejse igen.

Artiklen er skrevet af Emma Rose Hansson, Min Boligforening.