Bæredygtighed

Spar på energien i foreningen – og vær med til at sænke klimabelastningen i Danmark


Som forening kan I tage skridt til at reducere CO2-belastningen af jeres ejendom – og dermed forbedre bæredygtigheden. Det mest nærliggende er at gå jeres energiforbrug efter i sømmene


30 % af Danmarks CO2-udledning sker i byggeriet – og 2/3 af den udledning kommer fra den energi, vi bruger inde i bygningerne. Derfor er der meget at hente ved, at boligforeninger i Danmark sparer på energien og gennemfører tiltag, der sikrer mere bæredygtige løsninger i boligejendommen. 

Hvis I er i tvivl om, hvor jeres energiforbrug ligger sammenlignet med andre etageejendomme, kan I starte i Videncentrets nøgletalskatalog. Her er der indsamlet forbrug for ca. 200 etageejendomme og udregnet nøgletal for forbrug af varme, vand og el i boligforeninger.

energirenovering giver klimagevinst

Selvom der også er et CO2-udslip forbundet med produktion af nye byggematerialer, herunder isoleringsmaterialer, er der alligevel for langt de fleste energiforbedringer en CO2-fordel ved at energioptimere frem for at lade være.

Desuden er det lovpligtigt at energiforbedre ejendommen i forbindelse med renovering; udskifter man f.eks. ejendommens tag, skal der efterisoleres op til det niveau, der er rentabelt over en horisont på 30 år.

Andre gode energiforbedringer er at skifte vinduer, men først når de alligevel trænger til udskiftning. Har I opvarmning med gas eller olie, siger det sig selv, at det er fordelagtigt at skifte til fjernvarme, hvis det kommer til jeres område. Alternativt kan I overveje et helt eller delvist skift til varmepumpe.

I Videncentrets nøgletalskatalog kan man sammenligne eget forbrug med 200 andre ejendomme.

Også CO2-fordele i den gode drift

Boligforeninger kan opnå klimabesparelser ved at sikre, at foreningens anlæg og systemer til enhver tid drives og vedligeholdes optimalt. Ved at lave de rette justeringer kan I nemlig sænke jeres energiforbrug og dermed også klimabelastningen. Samtidig er der de samme ekstra fordele som ved energirenovering, nemlig at I sænker driftsudgifterne og kan øge komforten for beboerne. 

Derfor er det vigtigt, at ejendomme og særligt dens tekniske anlæg drives og vedligeholdes ordentligt.

En god metode til at holde styr på energiforbruget er det, man kalder energistyring. Det dækker over en systematisk kontrol af energiforbrugets størrelse og en sammenligning af det målte forbrug med det budgetterede forbrug. Er der væsentlige afvigelser, skal I få lavet en analyse for at finde årsagerne – og om nødvendigt foretage ændringer. Det kan f.eks. være indregulering af de tekniske anlæg, forebyggelse af stærkt energiforbrugende adfærd fra beboerne eller ændringer på de tekniske anlæg.

LED-belysning og styring giver de helt store gevinster

Hvis I ikke allerede har installeret LED-belysning og tidsstyring af belysning på alle fællesarealer (opgange, vaskerier m.v.), er det bare om at komme i gang. Her er der meget store økonomiske og CO2-mæssige besparelser at hente, og investeringen tjener sig selv hjem på ganske kort tid.

Boligforeninger kan opnå klimabesparelser ved at sikre, at foreningens anlæg og systemer til enhver tid drives og vedligeholdes optimalt.

Gå en tur i varmekælderen

Det er en god ide at indstille ejendommens varmeanlæg og system til varmt brugsvand efter behovet. På den måde kan I begrænse unødvendigt varmeforbrug til et absolut minimum. I skal bl.a. en tur i varmekælderen for at tjekke, at brugsvandstemperaturen ikke er højere end 55 °C, og at varmekurven er indstillet så lavt som muligt. Det er også en god ide at afbryde cirkulationspumper til cirkulation af centralvarme, når fyringssæsonen er slut, og varmetilførslen til bygningens centralvarmeanlæg er afbrudt.

Kører ventilationsanlægget, som vinden blæser?

Det grundlæggende krav i bygningsreglementet til ventilation i boliger er, at der i beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. 

Har ejendommen et ventilationsanlæg, skal det indstilles, så driften er nøje tilpasset behovet for at spare energi og dermed sænke CO2-belastningen. Der skal være et konstant grundluftskifte i etageboliger, og så skal luftmængderne kunne øges automatisk, når folk går i bad eller laver mad. Dette skal naturligvis ikke vare længere end højst nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at luftmængder og -temperaturer samt driftstider hele tiden svarer til de reelle behov for hvert enkelt anlæg.

Det gode indeklima er en del bæredygtigheden

Mange bygninger døjer med indeklimaproblemer, hvilket ikke er bæredygtigt i længden. Indeklimaet har stor indflydelse på menneskers trivsel og sundhed. Derfor er det vigtigt, at I tager hånd om problemer med støj, træk, kulde, høje temperaturer og luftkvalitet, herunder tilstrækkelig ventilation.

Mange bygninger døjer med indeklimaproblemer, hvilket ikke er bæredygtigt i længden.

Sæt fokus på adfærd

I foreningen kan I også opnå klimagevinster ved at sætte fokus på klimarigtig adfærd blandt beboerne. Det kan handle om at opfordre til at spare på varmen generelt og at huske at skrue ned for varmen, når man går fra vinter og ind i sommerhalvåret. Samtidig er det en god ide at minde om, at beboerne bør lufte ud hver dag, hvis der ikke er ventilationsanlæg – men ikke for meget. Tre gange om dagen i ca. fem minutter er passende og gerne i forbindelse med badning. For at holde energiforbruget nede bør vinduer og døre være lukkede resten af døgnet i vinterhalvåret.

Husk energien i vedligeholdet

At arbejde med 10-årige vedligeholdelsesplaner for ejendommen er generelt hensigtsmæssigt for at sikre, at ejendommen drives og vedligeholdes hensigtsmæssigt. Ved at tage ønsker om at reducere energiforbruget med ind i disse vedligeholdesplaner kan energirenovering og -forbedringer planlægges og gennemføres hensigtsmæssigt, man får et bedre og opdateret overblik over behovet, og man kan sikre, at ejendommen bevarer sin stand og værdi.

Artiklen er skrevet af Pia Rasmussen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Få styr på processen, når I skal etablere ladestandere


Efterspørgslen på ladestandere har aldrig været større. Og mange vil derfor gerne vide, hvordan man igangsætter etablering af ladestandere i sin bolig- eller andelsforening. Vi har spurgt driftschef Michael Rud fra Glostrup Andelsboligforening om, hvordan han har grebet den proces an.


Michael fortæller: ”Jeg er jo passioneret, når det kommer til hybrid- og elbiler, og jeg er helt sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi alle sammen kører i hybrid- eller elbiler. Men én ting er, hvad jeg mener, en anden ting er, hvad beboerne ønsker,” fortæller Michael Rud og fortsætter: “Derfor igangsatte vi en spørgeundersøgelse blandt vores beboere for at finde ud af, hvor stor efterspørgslen var. Og vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.”

Salget af elbiler vil kun stige, og det betyder stigende behov for ladestandere i fremtiden.

Da Glostrup Andelsboligforening havde foretaget spørgeundersøgelsen, kunne Michael og resten af bestyrelsen igangsætte projektet. Processen, som skulle vise sig at tage over et år, bærer i dette tilfælde præg af det gode samarbejde, som bestyrelsen og driftsafdelingen har haft. Et vigtigt aspekt for at nå i mål med et projekt af denne kaliber. 

Vil du gerne lære mere om, hvordan I kan ruste jeres forening til fremtiden med bæredygtige valg? Så deltag på vores kommende VidenSeminar tirsdag d. 28. maj med temaet ‘Bæredygtige valg’

Vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.

Efter Glostrup Andelsforening havde ansøgt om tilskud hos Bolig- og Planstyrelsen, kom projektet i udbud. Her gik fem forskellige udbydere i gang med at opmåle samt beregne ’ladestander-behovet’ og derudfra give et samlet pristilbud på projektet. Ved næste beboermøde blev budgettet præsenteret for beboerne, og nu kunne Michael foretage anden del af ansøgningen til Bolig- og Planstyrelsen, hvor selve byggebudgettet skulle endeligt godkendes. Så snart Glostrup Andelsforening fik tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen, kunne selve etableringen begynde.  

Foreningen kan med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond i forbindelse med etablering af ladestandere.

Et godt råd

Hvis en afdeling planlægger at etablere ladestandere, kan de med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond. Spørgsmål herom kan evt. rettes mod hovedbestyrelsen.

Vælg en skalerbar løsning

Når man skal i gang med at etablere ladestandere i sin andels- eller boligforening, er det en fordel, hvis man tænker flere ladepladser ind, end der reelt er behov for. For med tiden vil behovet for ladepladser- og standere stige. De nye klimamål og kurven for salg af elbiler peger kun i én retning, og det er et stigende behov for ladestandere i fremtiden. 

Vil du gerne finde mere viden om vejen til elbiler og ladeløsninger? Så finder du god information og flere værktøjer her: https://almennet.dk/projekter/almennet-udviklingsprojekter/vejen-til-elbiler-i-den-almene-sektor/

Martin Nymark, som er Key Account Manager i DKTV, fortæller,: ”Jeg anbefaler mine kunder at vælge en skalerbar løsning, og så udfordrer jeg dem med at tænke over, hvad behovet er om 8-10 år. Michael Rud fra GAB har været rigtig god til at være på forkant på dette område. Den løsning, GAB har valgt, er fremtidssikret, fordi de kabler, der er blevet installeret, kan håndtere mange flere ladestandere med tiden.”

Opladning og betaling gøres nemt via app.

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil. 

Artiklen er skrevet af Nadia Rudbjerg, SoMe konsulent, DKTV.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Vil I gøre en forskel for både klimaet og foreningens økonomi?


Så Tag med til vores næste VidenSeminar Tirsdag d. 28. maj 2024, hvor vi dykker ned i ‘Bæredygtige valg’, herunder energibesparelser, ladestandere, solceller og andre klimatiltag.


Skab bæredygtige forandringer i boligforeningen

En sund ejendom både nu og i fremtiden afhænger i høj grad af de valg, vi træffer i dag. Derfor sætter Min Boligforenings VidenSeminar fokus på bæredygtige løsninger til boligforeninger, der kan styrke jeres forening og samtidigt bidrage til en grønnere fremtid.


Økonomiske gevinster og klimafordele

Energibesparelser er en dobbelt gevinst – det er både til gavn for klimaet og kan resultere i betydelige økonomiske besparelser for foreningen og beboerne. Der findes adskillige muligheder for at reducere energiforbruget i ejendommen, hvad end det drejer sig om strøm, vand eller varme. 



Grøn energi på taget

Taget har potentiale til mere end blot at skærme mod vejr og vind – det kan også være en kilde til grøn energi. Flere boligforeninger vælger derfor at investere i et solcelleanlæg, der efterhånden kan skræddersys til den enkelte boligforenings behov. Med solceller på taget udnyttes den vedvarende energi fra solens stråler, samtidigt med at foreningens driftsomkostninger reduceres. 


Ladestandere i boligforeninger

I takt med stigende efterspørgsel på el-biler er der et voksende behov for ladestandere i mange boligforeninger. Disse ladestandere bidrager ikke kun til den grønne omstilling, men øger også ejendomsværdien og gør foreningen mere attraktiv for nuværende og kommende beboere.


Klimatiltag og skybrudssikring

Klimaforandringerne medfører nye udfordringer, herunder flere skybrud og øget risiko for oversvømmelser. Derfor er det afgørende at sikre, at foreningens ejendom er beskyttet mod ekstreme vejrforhold. Implementering af effektive klimatiltag og skybrudssikring kan minimere potentielle skader og øge beboernes tryghed.


Hvordan kommer I i gang?

Min Boligforenings kommende VidenSeminar guider bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger til at træffe bæredygtige valg gennem indsigt i energibesparelser, ladestandere, solceller og øvrige klimatiltag. Her vil fageksperter dele deres viden om bæredygtighed, finansiering og meget mere. Der vil også være tid til, at eksperterne kan rådgive jer i forhold til de problemstillinger og spørgsmål, I har i netop jeres forening. 



TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 28. maj kl. 17:00 til 21:00 i

Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.


Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.


Sådan etablerer I ladestandere i foreningen


Mange boligforeninger får forespørgsler fra beboerne om mulighed for opladning af elbiler. Men hvordan håndterer man på bedste vis kollektiv opladning af elbiler under hensyntagen til teknik, praktik, økonomi og jura?


Private villaejere kan frit vælge en ladeløsning til egen carport eller garage, som forsynes fra den eksisterende el-installation. Villaejeren behøver ikke at tænke på, om P-pladsen er tilgængelig, når vedkommende vil lade. Villaejeren behøver heller ikke tage æstetiske hensyn til resten af kvarteret, eller om ladeløsningen er økonomisk attraktiv for andre end villaejeren selv.

Anderledes ser det ud i boligforeninger uanset, om det er almennyttige boligforeninger, andelsforeninger eller grundejerforeninger, hvor alle disse faktorer spiller ind. Men der er som boligforening også fordele og mulighed for at lave fælles løsninger. I kraft af boligforeningers størrelse er der mulighed for at sætte krav til ladeoperatørerne og skabe løsninger, som den private villaejer ikke kan opnå.

Elbiler er kommet for at blive. Det bliver derfor kun mere og mere relevant at tage stilling til forholdene for elbilister i boligforeningen.

Hvordan undgås ubudne gæster?

Parkeringsforhold kan være en væsentlig udfordring. Har boligforeningen ikke egne parkeringspladser, skal der etableres ladestandere på offentlig vej, og dermed skal standerne jf. gældende lov være tilgængelige for offentligheden.

Er der udsigt til andre projekter som f.eks. energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Det er altid en risiko, at offentligheden i nogen grad lægger beslag på de ladestandere, man som forening etablerer. Denne udfordring kan dog løses ved prissætningen af opladning. Offentligheden skal ganske rigtigt have adgang, men hvis prisen f.eks. sættes højt i løssalg, så kan man være ret sikker på, at fremmede kun bruger standerne i nødstilfælde. Boligforeningen kan nemlig have egne interne priser.


Vil du gerne høre mere om ladestandere og andre bæredygtige løsninger til boligforeninger? Så deltag til vores
gratis VidenSeminar tirsdag d. 28. maj og få viden og inspiration, der skaber værdi jeres forening - både økonomisk og klimamæssigt.


Faste eller frie parkeringspladser?

Har I som boligforening derimod egne parkeringspladser, bliver næste spørgsmål, om der er tale om faste pladser eller frie pladser.

Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, er en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. Ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af 3-5 elbiler, og man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander. Plug-in hybrid kræver dog et ladestik pr bil pga. deres korte rækkevidde og deraf hyppige ladebehov.

Man kan naturligvis også etablere individuelle dedikerede ladebokse - så vil etableringsomkostningerne blot være derefter. Det vigtigste er, at man som forening holder fast i en kollektiv etablering af ladeinfrastruktur. Forskellige løsninger fra forskellige ladeoperatører kan nemlig ikke kommunikere og dermed ikke dele forsyningen.

Ved etablering af kollektiv opladning, skal der bl.a. tages hensyn til:

Parkeringsforhold

Forsyningsforhold

Æstetik og teknik

Økonomi (etablering) 

Finansiering

Drift og betaling

Deling af ladestik

Beboerdemokrati

Sideordnet virksomhed

Hvordan er ejendommens forsyningsforhold?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold. I mange tilfælde kan man være heldig, at der er et uudnyttet leveringsomfang på ejendommen, som kan anvendes til en start på kollektiv opladning af elbiler.

Ofte er der afsat leveringsomfang til ét eller flere røde CEE-stik i en boligblok til brug for maskiner, pumper, affugtere eller andet udstyr. Det kan også være et fælleshus, der har ekstra forsyning, som ikke bliver anvendt.

I samråd med en autoriseret el-installatør og ladeoperatør kan et uudnyttet leveringsomfang anvendes til forsyning af ladebokse - såfremt det giver økonomisk mening at trække et forsyningskabel fra eltavlen til ladepladserne. Er der f.eks. 32 A til rådighed, kan man forsyne 2-4 ladestik. Er der derimod 63 A til rådighed, kan man forsyne 4-12 ladestik alt efter den tekniske løsning.

Har man ikke et eksisterende leveringsomfang, skal der etableres en ny tilslutning til det offentlige elnet, hvilket kan være en væsentlig udgift.


Æstetik og teknik?

Æstetiske overvejelser alene vil i de fleste boligforeninger diktere, at der bliver tale om én kollektiv ladeløsning med ladebokse/-standere af samme fabrikat og type. Ellers får man en skov af ladestandere i forskellige farver, størrelser og lyd- og lyssignaler.

Også ud fra tekniske forhold er én samlet kollektiv løsning at foretrække. Når ladeboksene er af samme fabrikat, kan der anvendes såkaldt lastbalancering. Det betyder, at et begrænset forsyningsomfang kan strækkes længere end det typiske behov for 16 A på 3 faser (11 kW) pr. ladestik.

Økonomi til etablering?

Som allerede nævnt har det betydning for økonomien i projektet, hvordan forsyningsforholdene i forvejen er i boligforeningen. En anden ting, der spiller ind, er, hvorvidt der skal graves.
Er det tilfældet, er det vigtigt at være meget opmærksom på at placere ladeinfrastrukturen så tæt på forsyningspunktet som muligt, da det hurtigt kan koste 1.000kr pr. meter, hvis der skal graves/skydes og retableres bagefter.
Nogle ladeoperatører tilbyder at udleje ladebokse, hvilket umiddelbart kan forbedre etableringsøkonomien – eller rettere likviditeten. Men man skal være opmærksom på, at hvis ladeboksene tages retur af operatøren ved ophør af aftalen, kan det sætte boligorganisationen i en udsat position.

Hvordan finansieres etablering af ladestandere? 

Det er oplagt at etablere og finansiere ladestandere som en forbedring svarende til legepladser, sportsanlæg osv. og fordele etableringsomkostningerne over huslejen. Er der udsigt til andre projekter som fx energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Såfremt der er behov for eller ønske om fuld brugerfinansiering, er det en god ide at skelne mellem etablering på den ene side og forbruget på den anden side – som man jo gør ved andre forsyningsarter. Det giver den mest rimelige fordeling. Med andre ord skal man tænke i et oprettelsesgebyr og en efterfølgende pris for opladning pr. kWh.

Hvordan deles man om ladestik?

Det er et vigtigt for økonomien, at hvert ladestik kan deles af flere biler. Men hvordan gør man det i praksis?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold.

Der findes tekniske systemer, hvor man kan foretage reservation af et ladestik via en app. Det kan for nogle være ganske smart. For andre er det et problem, at app’en ikke tager højde for, hvad man f.eks. skal betale, hvis man ikke udnytter en reservation helt eller delvist, eller hvornår en reservation, som ikke er taget i anvendelse, frigives, hvis den overhovedet skal frigives?

Derfor kan det for nogle fungere bedre at anvende enklere løsninger. Man kan starte med skiltning om, at ladepladserne er forbeholdt elbiler under opladning og maksimum med 4 timers parkering i tidsrummet 8-21. Så sikrer man rotation om dagen samt, at man fra kl. 17 kan blive holdende til næste morgen.

Man kan efter behov supplere med yderligere regler som f.eks. et maksimalt antal opladninger pr. uge.

Hav argumenterne klar: Dét spørger beboerne om

I mange boligforeninger kan det være en udfordring at samle opbakning til investeringer i ladeinfrastruktur, som i starten kun er en fordel for et mindretal. En række spørgsmål og argumenter går igen, som det er godt at have et svar klar på i bestyrelsen:

Spørgsmål: “Vi etablerer heller ikke tankstationer. Hvorfor så ladestandere til elbiler?”

Svar: Brændstofbiler tankes mest hensigtsmæssigt på centrale tankstationer. Elbiler lades derimod mest hensigtsmæssigt over mange timer om natten. Derfor er hjemmeopladning vigtig.

Spørgsmål: Der er kun et fåtal, der har elbil!

Svar: Ja, men vi ender formentlig alle i en elbil, da nysalget af brændstofbiler forventes at stoppe i løbet af 6-8 år. Derfor vil vi alle på sigt få gavn af ladestanderne.

Spørgsmål: Jeg har slet ikke bil. Hvorfor skal jeg være med til at betale for ladestandere?

Svar: Det er heller ikke alle, der har børn, der benytter legeplads eller sportsfaciliteter. Alligevel forventer vi fuld eller høj grad af brugerfinansiering over tid.

Artiklen er skrevet af Elbilforeningen i Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Grøn strøm – for miljøets, beboernes og pengepungens skyld


Vi kender alle til begrebet klimaforandringer, og vi ved, at der skal findes alternativer til gas og kul. Regeringens har et erklæret mål om, at vi i Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 70% inden 2030.


Overalt ser man virksomheder og organisationer, der fokuserer på miljøhensyn, og forbrugerne efterspørger i højere og højere grad grønne produkter. Mange boligforeninger gør tiltag for at reducere deres CO2-udledning, og et af de parametre flere og flere kigger på er grøn strøm. 

Vi har talt med Maj-Britt Christiansen, der er salgsleder for Verdo's elforretning. Hun giver her svar på de spørgsmål, man som boligforening kan sidde med, når det kommer til grøn strøm og ladestandere til elbiler.

Lad os først få styr på begrebet ’grøn strøm’ – hvad dækker det over?

Grøn strøm er strøm, der kommer fra vedvarende energikilder. Det vil sige strøm, der er produceret bæredygtigt, udleder minimal CO2 og som ikke slipper op. De mest kendte er vand-, vind- og solenergi. I Danmark kommer den grønne strøm primært fra vindmøller og solceller. En vis procentdel af den strøm, der findes i vores elledninger i Danmark, er allerede grøn. Derudover har I som boligforening mulighed for at supplere selv og sikre, at 100% af jeres strøm er grøn.

Hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.


Hvorfor skal vi som boligforening gå op i, om vores strøm er grøn?

Udover de åbenlyse klimafordele ved grøn strøm, vil grøn strøm også give lavere energiomkostninger på sigt. I takt med at flere og flere efterspørger grøn strøm, og der derved vil blive opstillet flere vindmøller og solceller, vil vi opleve, at priserne bliver mere stabile og billigere, end priserne på fossilbaseret energi. 

Derudover handler det om fremtidssikring. Samfundet som helhed bevæger sig mod en grønnere fremtid, og der vil komme flere og strammere regler og love om miljøbeskyttelse. Det betyder, at boligforeninger, der allerede bruger grøn strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme. 

Sidst men ikke mindst så ser vi, at flere og flere forbrugere efterspørger produkter og ydelser, der er grønnere, og det gælder også vores el. Så hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.

Boligforeninger, der allerede bruger grøn
strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme.


Hvordan kan vi sikre, at 100% af den strøm, vi bruger i boligforeningen, er grøn?

Når boligforeningen køber grøn strøm, får I et certifikat, en oprindelsesgaranti, der dokumenterer og garanterer, at jeres strøm kommer fra vedvarende energikilder. Hvis I køber oprindelsesgarantier, der svarer til boligforeningens elforbrug, kan I kalde jer CO2-neutrale (når det kommer til el). Derudover kan I naturligvis indgå aftale med jeres elleverandør om, at jeres lejere også skal have leveret grøn strøm.

Bør vi som boligforening opstille ladestandere til elbiler?

Jeg synes, at boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt. Der er kun fordele ved det. Flere og flere vælger en elbil, når de skal udskifte bilen, og ved at tilbyde ladestandere vil boligforeningen sikre, at de kan tiltrække beboere, der enten ejer eller overvejer at købe en elbil. 

Det er selvfølgelig en investering at opstille ladestandere, men at imødekomme el-bilejernes behov vil også bidrage positivt til boligforeningens image som helhed og vise, at man er en forening for alle, hvilket har en betydning for beboertilfredsheden. 

Boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt.

Betyder en ladestander mere administration for boligforeningen?

Man bør først og fremmest sikre sig en leverandør, der tilbyder hele pakken i form af projektering, installation og service, så boligforeningen er hjulpet hele vejen rundt. Nogle firmaer, der tilbyder ladestandere, har en løsning, der afregner direkte med brugerne af ladestanderne, hvilket også betyder et minimum af administration for boligforeningen. 

Derudover er det sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden der kommer lovkrav om, at alle større parkeringspladser skal have en ladestander. Derfor er det godt at være fremtidssikret, og det er god service at kunne tilbyde beboerne og deres gæster en ladestander til deres elbil.

Artiklen er skrevet af Stine Østergaard, Content Communications, Verdo

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Gode vaner til en mere bæredygtig hverdag


Med få kneb og lidt ændrede vaner kan du bidrage til den grønne omstilling  


Vi har en forpligtelse til at efterlade en levedygtig planet til de næste generationer. Vi arbejder for at skabe et bæredygtigt fundament på Frederiksberg og har en ambition om at være blandt de mest bæredygtige forsyninger i Europa. 

Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed 

Vi bruger f.eks. grønnere byggematerialer, når det er muligt, investerer i vedvarende energikilder og mindsker løbende spild på ledningsnettene. Samtidig arbejder vi hele tiden på, at vi ikke belaster økonomien for meget for byen – vi tænker nemlig både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.  

Alle tiltag har betydning

Der er ikke så meget nyt under solen – du kan nemlig stadig gøre en stor forskel ved f.eks. at spare på vandet og på energien, genbruge og reparere i stedet for at købe nyt, minimere brug af benzin og diesel og spise grønnere, lokalt og årstidsbestemt. 

Det har familien Weitze gjort siden 2009, hvor de besluttede at lave en klimaplan 2030 med min. 50% CO2 reduktion som mål. De er ved små og store tiltag hvert år kommet i mål med betydelige CO2-besparelser, som de sagtens kan leve med som en helt almindelig familie. 

F.eks. investerede de et år i solceller, et andet år besluttede de kun at spise kød to gange om ugen og har fokus på at købe brugte ting og på at benytte offentlig transport og cykel - også når der holdes ferie. Det er blevet til en lang liste af tiltag, der kan inspirere os alle – og hvis du vil se mere, kan du læse på www.2030-planen.dk

4 gode råd, der flugter med de 4 verdensmål

Reparer haner og toiletter, der løber

Udsæt fyringssæsonen og sæt termostaten til 19 grader

Byg energirigtigt, understøt grøn transport og skab grønne byrum.

Gør din ejendom robust over for skybrud, genanvend regnvand og nedsiv til grundvand.

Artiklen er skrevet af Pia Rasmussen, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Forsyning

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Findes der grøn strøm?


I en tid, hvor bekymringerne for klimaforandringer er på sit højeste, er spørgsmålet om, hvorvidt "grøn strøm" reelt er grøn, blevet stadig mere relevant. Denne artikel belyser udfordringerne ved at finde ægte grøn strøm og de tvivlsspørgsmål den nye mærkningsordning har medført.


Hvad er grøn strøm?

Grøn strøm henviser til elektricitet, der udelukkende produceres ved hjælp af vedvarende energikilder som sol, vind eller vandkraft. 

Den nye mærkningsordning

I de seneste år er der blevet indført en mærkningsordning for grøn strøm, der har til formål at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede beslutninger. Men denne ordning er langtfra en garanti for ægte grøn strøm. Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der selv har bidraget til Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området, har påpeget, at mærkningsordningen lider af betydelige udfordringer. En af de mest fremtrædende udfordringer er manglende kontrol og opfølgning. Det betyder, at selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet. Dette skaber tvivl om, hvorvidt forbrugerne reelt får den klimamæssige fordel, de tror, de betaler for.

Et blad: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater, men har ikke yderligere klimatiltag.

To blade: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater og har yderligere lavet klimatiltag med en ikke ubetydelig klimaeffekt.

Er der grøn strøm i stikkontakten?

Når elleverandører markedsfører "grøn strøm," er det vigtigt at forstå, at det ikke betyder, at strømmen, der når dine stikkontakter, kommer udelukkende fra vedvarende energikilder. I stedet køber elhandlerne ofte en mængde grøn strøm svarende til dit forbrug. Selvom dette støtter vedvarende energi, kommer den elektricitet, du modtager, fra både vedvarende og fossile kilder, da al strøm bliver blandet sammen i elnettet. Det er derfor først, når vores elnet består 100% af strøm fra vedvarende energikilder, at vi er garanteret grøn strøm i stikkontakten. Forbrugerombudsmanden har tidligere påpeget behovet for klar og ærlig kommunikation om dette forhold, så forbrugerne kan træffe informerede beslutninger om deres elvalg.

Denne artikel er fra Håndbogen for Min Boligforening 2024, som kan fås gratis på Min Boligforenings stand til Boligforeningernes Dag lørdag d. 2. marts.

Selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet.

Sådan træffer I en informeret beslutning

For boligforeninger, der ønsker at tage klimabevidste beslutninger om deres energiforbrug, er det vigtigt at udføre grundig research. Spørg potentielle elleverandører efter oplysninger om deres energikilder og miljøpåvirkning. Vær her skeptisk over for overdrevne påstande og krav om "100% grøn strøm" uden dokumentation. Alternativt kan I vælge at købe markedets billigste elprodukt og selv stå for at kompensere for jeres CO2-udledning. 

Flere boligforeninger og forbrugere vælger at skifte til grøn strøm for at reducere deres klimapåvirkning, men det er ikke grøn strøm, de får i stikkontakten.

Valget af grøn strøm er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. Tanken bag den nye mærkningsordning er et lille skridt på vejen, men i dens nuværende form giver den ikke en garanti for, at den strøm, du vælger, er grøn. Forbrugere og boligforeninger skal forblive opmærksomme og kræve ægte beviser for bæredygtighed fra deres elleverandører. På den måde kan vi alle spille en rolle i at fremme en mere bæredygtig energifremtid.

Rådet for Grøn Omstillings 3 råd til elvalg 

  1. Spar på strømmen:

    Man kan ikke producere strøm og sende det ud til kunderne, uden at det på en eller anden måde påvirker klimaet eller miljøet negativt. Derfor er det at spare på strømmen altid en god idé, hvis du vil bidrage til den grønne omstilling.

  2. Flyt dit strømforbrug:

    Klima- og miljøbelastningen af dit strømforbrug kan blive mindre, hvis du aktivt bidrager til at bruge strøm, når den kommer fra vedvarende energi. Det er ikke let, men der er flere og flere løsninger, der kan hjælpe.

  3. Sæt dig ind i tingene, inden du køber et ’grønt’ elprodukt:
    Vær kritisk over for grøn markedsføring. Mærkningen med de to grønne blade bliver desværre fortolket lidt for kreativt i branchen, og nogle af produkterne giver bedre mening end andre. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig kritisk, når du køber ‘grøn’ strøm. 

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling

Læs mere hos Rådet for Grøn Omstilling

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?


Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Vedvarende energiproduktion

Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug. 

Ved at udskifte de gamle utætte vinder med energibesparende vinduer sparer man både penge og CO2.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på. 

Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Bæredygtige faldstammer opnås med kundekontakt, kvalitet og miljøvenlighed


Relining af faldstammer er en nem, hurtig og grøn måde at udbedre slidte faldstammer på. For at hele projektet er bæredygtigt, handler det ligeså vel om kvaliteten af produktet og ydelsen som god kundekontakt. Nøglen er kommunikation.


En faldstamme har - ligesom os mennesker - en forventet levetid. Det er uundgåeligt, at de med tiden skal udbedres. Heldigvis behøver denne proces ikke at være besværlig og langvarig. Der findes nemlig en både nem og grøn løsning. 

Relining indebærer, at faldstammen renoveres, så man undgår at udskifte. Det er en bæredygtig løsning, hvor man slipper for et større byggeprojekt med for eksempel huller i gulvet. Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Beboeren i fokus

Bæredygtighed er mere end blot at udføre et grønt stykke arbejde. Det er også sammenhængen mellem ydelse, kvalitet og kundetilfredshed. For at sikre bæredygtigheden er det altså vigtigt, at projektet ulejliger beboeren mindst muligt - også selvom klokken er 7:30 om morgenen. Den gode oplevelse bør starte, lige fra projektet sættes i gang, til det er slut. Her er nøglen kommunikation og tilstrækkelig med information til beboeren. Alle kan lave fejl, men det handler om at være eksplicitte omkring det, så problemet kan løses med det samme. Beboeren skal vide, præcis hvad der sker, når det sker.

Kvalitetssikring af arbejdet i det skjulte

Kvalitet er en kunstart - specielt i en branche som faldstammerenovering. Arbejdet med relining af faldstammer foregår i det skjulte, hvor hverken arbejdsgiver eller kunde kan se det færdige resultat. For at man som boligforening kan være tryg ved, at det færdige arbejde er udført, som det skal, er det derfor vigtigt, at arbejdet kvalitetssikres. Her gør teknologien det muligt at få et kig ind i de ellers svært tilgængelige faldstammer. Med et kamera, der sænkes ned i faldstammen, kan man foretage en TV-inspektion, hvor resultatet bliver filmet. På den måde kan man sikre, at kvaliteten er i orden. Denne transparens i arbejdet skaber en stor tryghed for boligforeningen, der med dokumentation for arbejdet kan vide sig sikker på, at de relinede rør nu kan holde i mere end 50 år.

Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen.

Tager vedligeholdelsesplanen højde for faldstammerne?

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud. Springer et vandrør, kan man se det - og der er konsekvenser med det samme. Med faldstammer er det en helt anden sag. Siver en faldstamme på grund af gennemtæring, kan det - uden at man bemærker det mindste - fugte en hel etageadskillelse, som i værste fald kan medføre svamp og andre fugtskader. 

Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen. Står faldstammerne nævnt i vedligeholdelsesplanen, bliver man mindet om, at man skal holde øje med dem, og man undgår, at projektet kommer som en uforudset udgift.

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud.

Hvad skal du gøre, hvis dit afløbsrør er tilstoppet?

Step 1: Forsøg først at rense ved at hælde 1-2 liter næsten kogende vand i afløbsrøret.

Step 2: Er afløbsrøret stadig stoppet til, kan du forsøge med en svupper.

Step 3: Virker ingen af de to nævnte løsninger, skal du have hjælp af et professionelt spulefirma.

Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, direktør i Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Københavns Kommune giver tilskud til solcellescreening


Københavns Kommune fortsætter i 2024 solcellepuljen, der giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.


Andels- og ejerboligforeninger m.fl. kan søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller. 

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? Hvilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? Hvordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

  • Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

  • Ansøgningsfrist Først-til-mølle princippet og senest 1/9 2024.

Læs mere på www.byfornyelsespuljer.kk.dk.

Overvej dette, inden I søger puljen om en screening, eller inden I hyrer en rådgiver:

  • Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne.

  • Syd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

  • Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? Så er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale. 

  • Er taget fladt, og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå? 

  • Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i solceller, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

  • Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

    • Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

    • Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

    • Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

For at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, kan det bedst betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. Skal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.  

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm i lejlighederne. Det kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte ”bag-måler-system” (se figuren) og lovgivningen på dette område. Gældende lovgivning giver i dag begrænsninger for at dele strøm på tværs af bygninger i samme andels- eller ejerboligforening, men det er muligt..

Alle har desuden ret til frit el-valg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm. Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge el-leverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system.

Artiklen er skrevet af Mariann Anderson, projektleder, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Klimaenheden

Læs den fulde artikel i Håndbogen for Min Boligforening, og bliv klogere på andre tilskudspuljer i Københavns Kommune