Bæredygtighed

Vil I gøre en forskel for både klimaet og foreningens økonomi?

Så Tag med til vores næste VidenSeminar Tirsdag d. 28. maj 2024, hvor vi dykker ned i ‘Bæredygtige valg’, herunder energibesparelser, ladestandere, solceller og andre klimatiltag.

Skab bæredygtige forandringer i boligforeningen

En sund ejendom både nu og i fremtiden afhænger i høj grad af de valg, vi træffer i dag. Derfor sætter Min Boligforenings VidenSeminar fokus på bæredygtige løsninger til boligforeninger, der kan styrke jeres forening og samtidigt bidrage til en grønnere fremtid.


Økonomiske gevinster og klimafordele

Energibesparelser er en dobbelt gevinst – det er både til gavn for klimaet og kan resultere i betydelige økonomiske besparelser for foreningen og beboerne. Der findes adskillige muligheder for at reducere energiforbruget i ejendommen, hvad end det drejer sig om strøm, vand eller varme. 



Grøn energi på taget

Taget har potentiale til mere end blot at skærme mod vejr og vind – det kan også være en kilde til grøn energi. Flere boligforeninger vælger derfor at investere i et solcelleanlæg, der efterhånden kan skræddersys til den enkelte boligforenings behov. Med solceller på taget udnyttes den vedvarende energi fra solens stråler, samtidigt med at foreningens driftsomkostninger reduceres. 


Ladestandere i boligforeninger

I takt med stigende efterspørgsel på el-biler er der et voksende behov for ladestandere i mange boligforeninger. Disse ladestandere bidrager ikke kun til den grønne omstilling, men øger også ejendomsværdien og gør foreningen mere attraktiv for nuværende og kommende beboere.


Klimatiltag og skybrudssikring

Klimaforandringerne medfører nye udfordringer, herunder flere skybrud og øget risiko for oversvømmelser. Derfor er det afgørende at sikre, at foreningens ejendom er beskyttet mod ekstreme vejrforhold. Implementering af effektive klimatiltag og skybrudssikring kan minimere potentielle skader og øge beboernes tryghed.


Hvordan kommer I i gang?

Min Boligforenings kommende VidenSeminar guider bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger til at træffe bæredygtige valg gennem indsigt i energibesparelser, ladestandere, solceller og øvrige klimatiltag. Her vil fageksperter dele deres viden om bæredygtighed, finansiering og meget mere. Der vil også være tid til, at eksperterne kan rådgive jer i forhold til de problemstillinger og spørgsmål, I har i netop jeres forening. 



TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 28. maj kl. 17:00 til 21:00 i

Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.


Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.


, ,

Sådan etablerer I ladestandere i foreningen

, ,

Mange boligforeninger får forespørgsler fra beboerne om mulighed for opladning af elbiler. Men hvordan håndterer man på bedste vis kollektiv opladning af elbiler under hensyntagen til teknik, praktik, økonomi og jura?

Private villaejere kan frit vælge en ladeløsning til egen carport eller garage, som forsynes fra den eksisterende el-installation. Villaejeren behøver ikke at tænke på, om P-pladsen er tilgængelig, når vedkommende vil lade. Villaejeren behøver heller ikke tage æstetiske hensyn til resten af kvarteret, eller om ladeløsningen er økonomisk attraktiv for andre end villaejeren selv.

Anderledes ser det ud i boligforeninger uanset, om det er almennyttige boligforeninger, andelsforeninger eller grundejerforeninger, hvor alle disse faktorer spiller ind. Men der er som boligforening også fordele og mulighed for at lave fælles løsninger. I kraft af boligforeningers størrelse er der mulighed for at sætte krav til ladeoperatørerne og skabe løsninger, som den private villaejer ikke kan opnå.

Elbiler er kommet for at blive. Det bliver derfor kun mere og mere relevant at tage stilling til forholdene for elbilister i boligforeningen.

Hvordan undgås ubudne gæster?

Parkeringsforhold kan være en væsentlig udfordring. Har boligforeningen ikke egne parkeringspladser, skal der etableres ladestandere på offentlig vej, og dermed skal standerne jf. gældende lov være tilgængelige for offentligheden.

“Er der udsigt til andre projekter som f.eks. energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet. ”

Det er altid en risiko, at offentligheden i nogen grad lægger beslag på de ladestandere, man som forening etablerer. Denne udfordring kan dog løses ved prissætningen af opladning. Offentligheden skal ganske rigtigt have adgang, men hvis prisen f.eks. sættes højt i løssalg, så kan man være ret sikker på, at fremmede kun bruger standerne i nødstilfælde. Boligforeningen kan nemlig have egne interne priser.


Vil du gerne høre mere om ladestandere og andre bæredygtige løsninger til boligforeninger? Så deltag til vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 28. maj og få viden og inspiration, der skaber værdi jeres forening - både økonomisk og klimamæssigt.


Faste eller frie parkeringspladser?

Har I som boligforening derimod egne parkeringspladser, bliver næste spørgsmål, om der er tale om faste pladser eller frie pladser.

Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, er en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. Ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af 3-5 elbiler, og man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander. Plug-in hybrid kræver dog et ladestik pr bil pga. deres korte rækkevidde og deraf hyppige ladebehov.

Man kan naturligvis også etablere individuelle dedikerede ladebokse - så vil etableringsomkostningerne blot være derefter. Det vigtigste er, at man som forening holder fast i en kollektiv etablering af ladeinfrastruktur. Forskellige løsninger fra forskellige ladeoperatører kan nemlig ikke kommunikere og dermed ikke dele forsyningen.

Ved etablering af kollektiv opladning, skal der bl.a. tages hensyn til:

Parkeringsforhold

Forsyningsforhold

Æstetik og teknik

Økonomi (etablering) 

Finansiering

Drift og betaling

Deling af ladestik

Beboerdemokrati

Sideordnet virksomhed

Hvordan er ejendommens forsyningsforhold?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold. I mange tilfælde kan man være heldig, at der er et uudnyttet leveringsomfang på ejendommen, som kan anvendes til en start på kollektiv opladning af elbiler.

Ofte er der afsat leveringsomfang til ét eller flere røde CEE-stik i en boligblok til brug for maskiner, pumper, affugtere eller andet udstyr. Det kan også være et fælleshus, der har ekstra forsyning, som ikke bliver anvendt.

I samråd med en autoriseret el-installatør og ladeoperatør kan et uudnyttet leveringsomfang anvendes til forsyning af ladebokse - såfremt det giver økonomisk mening at trække et forsyningskabel fra eltavlen til ladepladserne. Er der f.eks. 32 A til rådighed, kan man forsyne 2-4 ladestik. Er der derimod 63 A til rådighed, kan man forsyne 4-12 ladestik alt efter den tekniske løsning.

Har man ikke et eksisterende leveringsomfang, skal der etableres en ny tilslutning til det offentlige elnet, hvilket kan være en væsentlig udgift.


Æstetik og teknik?

Æstetiske overvejelser alene vil i de fleste boligforeninger diktere, at der bliver tale om én kollektiv ladeløsning med ladebokse/-standere af samme fabrikat og type. Ellers får man en skov af ladestandere i forskellige farver, størrelser og lyd- og lyssignaler.

Også ud fra tekniske forhold er én samlet kollektiv løsning at foretrække. Når ladeboksene er af samme fabrikat, kan der anvendes såkaldt lastbalancering. Det betyder, at et begrænset forsyningsomfang kan strækkes længere end det typiske behov for 16 A på 3 faser (11 kW) pr. ladestik.

Økonomi til etablering?

Som allerede nævnt har det betydning for økonomien i projektet, hvordan forsyningsforholdene i forvejen er i boligforeningen. En anden ting, der spiller ind, er, hvorvidt der skal graves.
Er det tilfældet, er det vigtigt at være meget opmærksom på at placere ladeinfrastrukturen så tæt på forsyningspunktet som muligt, da det hurtigt kan koste 1.000kr pr. meter, hvis der skal graves/skydes og retableres bagefter.
Nogle ladeoperatører tilbyder at udleje ladebokse, hvilket umiddelbart kan forbedre etableringsøkonomien – eller rettere likviditeten. Men man skal være opmærksom på, at hvis ladeboksene tages retur af operatøren ved ophør af aftalen, kan det sætte boligorganisationen i en udsat position.

Hvordan finansieres etablering af ladestandere? 

Det er oplagt at etablere og finansiere ladestandere som en forbedring svarende til legepladser, sportsanlæg osv. og fordele etableringsomkostningerne over huslejen. Er der udsigt til andre projekter som fx energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Såfremt der er behov for eller ønske om fuld brugerfinansiering, er det en god ide at skelne mellem etablering på den ene side og forbruget på den anden side – som man jo gør ved andre forsyningsarter. Det giver den mest rimelige fordeling. Med andre ord skal man tænke i et oprettelsesgebyr og en efterfølgende pris for opladning pr. kWh.

Hvordan deles man om ladestik?

Det er et vigtigt for økonomien, at hvert ladestik kan deles af flere biler. Men hvordan gør man det i praksis?

“Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold.

”

Der findes tekniske systemer, hvor man kan foretage reservation af et ladestik via en app. Det kan for nogle være ganske smart. For andre er det et problem, at app’en ikke tager højde for, hvad man f.eks. skal betale, hvis man ikke udnytter en reservation helt eller delvist, eller hvornår en reservation, som ikke er taget i anvendelse, frigives, hvis den overhovedet skal frigives?

Derfor kan det for nogle fungere bedre at anvende enklere løsninger. Man kan starte med skiltning om, at ladepladserne er forbeholdt elbiler under opladning og maksimum med 4 timers parkering i tidsrummet 8-21. Så sikrer man rotation om dagen samt, at man fra kl. 17 kan blive holdende til næste morgen.

Man kan efter behov supplere med yderligere regler som f.eks. et maksimalt antal opladninger pr. uge.

Hav argumenterne klar: Dét spørger beboerne om

I mange boligforeninger kan det være en udfordring at samle opbakning til investeringer i ladeinfrastruktur, som i starten kun er en fordel for et mindretal. En række spørgsmål og argumenter går igen, som det er godt at have et svar klar på i bestyrelsen:

Spørgsmål: “Vi etablerer heller ikke tankstationer. Hvorfor så ladestandere til elbiler?”

Svar: Brændstofbiler tankes mest hensigtsmæssigt på centrale tankstationer. Elbiler lades derimod mest hensigtsmæssigt over mange timer om natten. Derfor er hjemmeopladning vigtig.

Spørgsmål: Der er kun et fåtal, der har elbil!

Svar: Ja, men vi ender formentlig alle i en elbil, da nysalget af brændstofbiler forventes at stoppe i løbet af 6-8 år. Derfor vil vi alle på sigt få gavn af ladestanderne.

Spørgsmål: Jeg har slet ikke bil. Hvorfor skal jeg være med til at betale for ladestandere?

Svar: Det er heller ikke alle, der har børn, der benytter legeplads eller sportsfaciliteter. Alligevel forventer vi fuld eller høj grad af brugerfinansiering over tid.

Artiklen er skrevet af Elbilforeningen i Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Grøn strøm – for miljøets, beboernes og pengepungens skyld

Vi kender alle til begrebet klimaforandringer, og vi ved, at der skal findes alternativer til gas og kul. Regeringens har et erklæret mål om, at vi i Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 70% inden 2030.

Overalt ser man virksomheder og organisationer, der fokuserer på miljøhensyn, og forbrugerne efterspørger i højere og højere grad grønne produkter. Mange boligforeninger gør tiltag for at reducere deres CO2-udledning, og et af de parametre flere og flere kigger på er grøn strøm. 

Vi har talt med Maj-Britt Christiansen, der er salgsleder for Verdo's elforretning. Hun giver her svar på de spørgsmål, man som boligforening kan sidde med, når det kommer til grøn strøm og ladestandere til elbiler.

Lad os først få styr på begrebet ’grøn strøm’ – hvad dækker det over?

Grøn strøm er strøm, der kommer fra vedvarende energikilder. Det vil sige strøm, der er produceret bæredygtigt, udleder minimal CO2 og som ikke slipper op. De mest kendte er vand-, vind- og solenergi. I Danmark kommer den grønne strøm primært fra vindmøller og solceller. En vis procentdel af den strøm, der findes i vores elledninger i Danmark, er allerede grøn. Derudover har I som boligforening mulighed for at supplere selv og sikre, at 100% af jeres strøm er grøn.

Hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.


Hvorfor skal vi som boligforening gå op i, om vores strøm er grøn?

Udover de åbenlyse klimafordele ved grøn strøm, vil grøn strøm også give lavere energiomkostninger på sigt. I takt med at flere og flere efterspørger grøn strøm, og der derved vil blive opstillet flere vindmøller og solceller, vil vi opleve, at priserne bliver mere stabile og billigere, end priserne på fossilbaseret energi. 

Derudover handler det om fremtidssikring. Samfundet som helhed bevæger sig mod en grønnere fremtid, og der vil komme flere og strammere regler og love om miljøbeskyttelse. Det betyder, at boligforeninger, der allerede bruger grøn strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme. 

Sidst men ikke mindst så ser vi, at flere og flere forbrugere efterspørger produkter og ydelser, der er grønnere, og det gælder også vores el. Så hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.

“Boligforeninger, der allerede bruger grøn
strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme.”


Hvordan kan vi sikre, at 100% af den strøm, vi bruger i boligforeningen, er grøn?

Når boligforeningen køber grøn strøm, får I et certifikat, en oprindelsesgaranti, der dokumenterer og garanterer, at jeres strøm kommer fra vedvarende energikilder. Hvis I køber oprindelsesgarantier, der svarer til boligforeningens elforbrug, kan I kalde jer CO2-neutrale (når det kommer til el). Derudover kan I naturligvis indgå aftale med jeres elleverandør om, at jeres lejere også skal have leveret grøn strøm.

Bør vi som boligforening opstille ladestandere til elbiler?

Jeg synes, at boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt. Der er kun fordele ved det. Flere og flere vælger en elbil, når de skal udskifte bilen, og ved at tilbyde ladestandere vil boligforeningen sikre, at de kan tiltrække beboere, der enten ejer eller overvejer at købe en elbil. 

Det er selvfølgelig en investering at opstille ladestandere, men at imødekomme el-bilejernes behov vil også bidrage positivt til boligforeningens image som helhed og vise, at man er en forening for alle, hvilket har en betydning for beboertilfredsheden. 

Boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt.

Betyder en ladestander mere administration for boligforeningen?

Man bør først og fremmest sikre sig en leverandør, der tilbyder hele pakken i form af projektering, installation og service, så boligforeningen er hjulpet hele vejen rundt. Nogle firmaer, der tilbyder ladestandere, har en løsning, der afregner direkte med brugerne af ladestanderne, hvilket også betyder et minimum af administration for boligforeningen. 

Derudover er det sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden der kommer lovkrav om, at alle større parkeringspladser skal have en ladestander. Derfor er det godt at være fremtidssikret, og det er god service at kunne tilbyde beboerne og deres gæster en ladestander til deres elbil.

Artiklen er skrevet af Stine Østergaard, Content Communications, Verdo

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Gode vaner til en mere bæredygtig hverdag

Med få kneb og lidt ændrede vaner kan du bidrage til den grønne omstilling  

Vi har en forpligtelse til at efterlade en levedygtig planet til de næste generationer. Vi arbejder for at skabe et bæredygtigt fundament på Frederiksberg og har en ambition om at være blandt de mest bæredygtige forsyninger i Europa. 

Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed 

Vi bruger f.eks. grønnere byggematerialer, når det er muligt, investerer i vedvarende energikilder og mindsker løbende spild på ledningsnettene. Samtidig arbejder vi hele tiden på, at vi ikke belaster økonomien for meget for byen – vi tænker nemlig både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.  

Alle tiltag har betydning

Der er ikke så meget nyt under solen – du kan nemlig stadig gøre en stor forskel ved f.eks. at spare på vandet og på energien, genbruge og reparere i stedet for at købe nyt, minimere brug af benzin og diesel og spise grønnere, lokalt og årstidsbestemt. 

Det har familien Weitze gjort siden 2009, hvor de besluttede at lave en klimaplan 2030 med min. 50% CO2 reduktion som mål. De er ved små og store tiltag hvert år kommet i mål med betydelige CO2-besparelser, som de sagtens kan leve med som en helt almindelig familie. 

F.eks. investerede de et år i solceller, et andet år besluttede de kun at spise kød to gange om ugen og har fokus på at købe brugte ting og på at benytte offentlig transport og cykel - også når der holdes ferie. Det er blevet til en lang liste af tiltag, der kan inspirere os alle – og hvis du vil se mere, kan du læse på www.2030-planen.dk

4 gode råd, der flugter med de 4 verdensmål

Reparer haner og toiletter, der løber

Udsæt fyringssæsonen og sæt termostaten til 19 grader

Byg energirigtigt, understøt grøn transport og skab grønne byrum.

Gør din ejendom robust over for skybrud, genanvend regnvand og nedsiv til grundvand.

Artiklen er skrevet af Pia Rasmussen, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Forsyning

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Findes der grøn strøm?

I en tid, hvor bekymringerne for klimaforandringer er på sit højeste, er spørgsmålet om, hvorvidt "grøn strøm" reelt er grøn, blevet stadig mere relevant. Denne artikel belyser udfordringerne ved at finde ægte grøn strøm og de tvivlsspørgsmål den nye mærkningsordning har medført.

Hvad er grøn strøm?

Grøn strøm henviser til elektricitet, der udelukkende produceres ved hjælp af vedvarende energikilder som sol, vind eller vandkraft. 

Den nye mærkningsordning

I de seneste år er der blevet indført en mærkningsordning for grøn strøm, der har til formål at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede beslutninger. Men denne ordning er langtfra en garanti for ægte grøn strøm. Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der selv har bidraget til Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området, har påpeget, at mærkningsordningen lider af betydelige udfordringer. En af de mest fremtrædende udfordringer er manglende kontrol og opfølgning. Det betyder, at selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet. Dette skaber tvivl om, hvorvidt forbrugerne reelt får den klimamæssige fordel, de tror, de betaler for.

Et blad: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater, men har ikke yderligere klimatiltag.

To blade: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater og har yderligere lavet klimatiltag med en ikke ubetydelig klimaeffekt.

Er der grøn strøm i stikkontakten?

Når elleverandører markedsfører "grøn strøm," er det vigtigt at forstå, at det ikke betyder, at strømmen, der når dine stikkontakter, kommer udelukkende fra vedvarende energikilder. I stedet køber elhandlerne ofte en mængde grøn strøm svarende til dit forbrug. Selvom dette støtter vedvarende energi, kommer den elektricitet, du modtager, fra både vedvarende og fossile kilder, da al strøm bliver blandet sammen i elnettet. Det er derfor først, når vores elnet består 100% af strøm fra vedvarende energikilder, at vi er garanteret grøn strøm i stikkontakten. Forbrugerombudsmanden har tidligere påpeget behovet for klar og ærlig kommunikation om dette forhold, så forbrugerne kan træffe informerede beslutninger om deres elvalg.

Denne artikel er fra Håndbogen for Min Boligforening 2024, som kan fås gratis på Min Boligforenings stand til Boligforeningernes Dag lørdag d. 2. marts.

“Selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet.”

Sådan træffer I en informeret beslutning

For boligforeninger, der ønsker at tage klimabevidste beslutninger om deres energiforbrug, er det vigtigt at udføre grundig research. Spørg potentielle elleverandører efter oplysninger om deres energikilder og miljøpåvirkning. Vær her skeptisk over for overdrevne påstande og krav om "100% grøn strøm" uden dokumentation. Alternativt kan I vælge at købe markedets billigste elprodukt og selv stå for at kompensere for jeres CO2-udledning. 

Flere boligforeninger og forbrugere vælger at skifte til grøn strøm for at reducere deres klimapåvirkning, men det er ikke grøn strøm, de får i stikkontakten.

Valget af grøn strøm er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. Tanken bag den nye mærkningsordning er et lille skridt på vejen, men i dens nuværende form giver den ikke en garanti for, at den strøm, du vælger, er grøn. Forbrugere og boligforeninger skal forblive opmærksomme og kræve ægte beviser for bæredygtighed fra deres elleverandører. På den måde kan vi alle spille en rolle i at fremme en mere bæredygtig energifremtid.

Rådet for Grøn Omstillings 3 råd til elvalg 

  1. Spar på strømmen: 

    Man kan ikke producere strøm og sende det ud til kunderne, uden at det på en eller anden måde påvirker klimaet eller miljøet negativt. Derfor er det at spare på strømmen altid en god idé, hvis du vil bidrage til den grønne omstilling.

  2. Flyt dit strømforbrug: 

    Klima- og miljøbelastningen af dit strømforbrug kan blive mindre, hvis du aktivt bidrager til at bruge strøm, når den kommer fra vedvarende energi. Det er ikke let, men der er flere og flere løsninger, der kan hjælpe.

  3. Sæt dig ind i tingene, inden du køber et ’grønt’ elprodukt: 
    Vær kritisk over for grøn markedsføring. Mærkningen med de to grønne blade bliver desværre fortolket lidt for kreativt i branchen, og nogle af produkterne giver bedre mening end andre. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig kritisk, når du køber ‘grøn’ strøm. 

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling

Læs mere hos Rådet for Grøn Omstilling

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.

Vedvarende energiproduktion

Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind.”

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug. 

Ved at udskifte de gamle utætte vinder med energibesparende vinduer sparer man både penge og CO2.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på. 

Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

,

Bæredygtige faldstammer opnås med kundekontakt, kvalitet og miljøvenlighed

,

Relining af faldstammer er en nem, hurtig og grøn måde at udbedre slidte faldstammer på. For at hele projektet er bæredygtigt, handler det ligeså vel om kvaliteten af produktet og ydelsen som god kundekontakt. Nøglen er kommunikation.

En faldstamme har - ligesom os mennesker - en forventet levetid. Det er uundgåeligt, at de med tiden skal udbedres. Heldigvis behøver denne proces ikke at være besværlig og langvarig. Der findes nemlig en både nem og grøn løsning. 

Relining indebærer, at faldstammen renoveres, så man undgår at udskifte. Det er en bæredygtig løsning, hvor man slipper for et større byggeprojekt med for eksempel huller i gulvet. Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Beboeren i fokus

Bæredygtighed er mere end blot at udføre et grønt stykke arbejde. Det er også sammenhængen mellem ydelse, kvalitet og kundetilfredshed. For at sikre bæredygtigheden er det altså vigtigt, at projektet ulejliger beboeren mindst muligt - også selvom klokken er 7:30 om morgenen. Den gode oplevelse bør starte, lige fra projektet sættes i gang, til det er slut. Her er nøglen kommunikation og tilstrækkelig med information til beboeren. Alle kan lave fejl, men det handler om at være eksplicitte omkring det, så problemet kan løses med det samme. Beboeren skal vide, præcis hvad der sker, når det sker.

Kvalitetssikring af arbejdet i det skjulte

Kvalitet er en kunstart - specielt i en branche som faldstammerenovering. Arbejdet med relining af faldstammer foregår i det skjulte, hvor hverken arbejdsgiver eller kunde kan se det færdige resultat. For at man som boligforening kan være tryg ved, at det færdige arbejde er udført, som det skal, er det derfor vigtigt, at arbejdet kvalitetssikres. Her gør teknologien det muligt at få et kig ind i de ellers svært tilgængelige faldstammer. Med et kamera, der sænkes ned i faldstammen, kan man foretage en TV-inspektion, hvor resultatet bliver filmet. På den måde kan man sikre, at kvaliteten er i orden. Denne transparens i arbejdet skaber en stor tryghed for boligforeningen, der med dokumentation for arbejdet kan vide sig sikker på, at de relinede rør nu kan holde i mere end 50 år.

“Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen.”

Tager vedligeholdelsesplanen højde for faldstammerne?

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud. Springer et vandrør, kan man se det - og der er konsekvenser med det samme. Med faldstammer er det en helt anden sag. Siver en faldstamme på grund af gennemtæring, kan det - uden at man bemærker det mindste - fugte en hel etageadskillelse, som i værste fald kan medføre svamp og andre fugtskader. 

Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen. Står faldstammerne nævnt i vedligeholdelsesplanen, bliver man mindet om, at man skal holde øje med dem, og man undgår, at projektet kommer som en uforudset udgift.

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud.

Hvad skal du gøre, hvis dit afløbsrør er tilstoppet?

Step 1: Forsøg først at rense ved at hælde 1-2 liter næsten kogende vand i afløbsrøret.

Step 2: Er afløbsrøret stadig stoppet til, kan du forsøge med en svupper.

Step 3: Virker ingen af de to nævnte løsninger, skal du have hjælp af et professionelt spulefirma.

Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, direktør i Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Københavns Kommune giver tilskud til solcellescreening

Københavns Kommune fortsætter i 2024 solcellepuljen, der giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.

Andels- og ejerboligforeninger m.fl. kan søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller. 

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? Hvilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? Hvordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

  • Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

  • Ansøgningsfrist Først-til-mølle princippet og senest 1/9 2024.

Læs mere på www.byfornyelsespuljer.kk.dk.

Overvej dette, inden I søger puljen om en screening, eller inden I hyrer en rådgiver:

  • Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne.

  • Syd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

  • Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? Så er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale. 

  • Er taget fladt, og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå? 

  • Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i solceller, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

  • Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

    • Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

    • Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

    • Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

“Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller
”

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

For at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, kan det bedst betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. Skal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.  

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm i lejlighederne. Det kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte ”bag-måler-system” (se figuren) og lovgivningen på dette område. Gældende lovgivning giver i dag begrænsninger for at dele strøm på tværs af bygninger i samme andels- eller ejerboligforening, men det er muligt..

Alle har desuden ret til frit el-valg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm. Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge el-leverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system.

Artiklen er skrevet af Mariann Anderson, projektleder, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Klimaenheden

Læs den fulde artikel i Håndbogen for Min Boligforening, og bliv klogere på andre tilskudspuljer i Københavns Kommune

Solceller til boligforeninger: En vej mod billigere, grøn energi

Energioptimering og energirenovering er temaer, der kun bliver mere og mere aktuelle, og flere af landets boligforeninger har allerede sat ind for at reducere brugen af fossile brændstoffer og begrænse deres CO2-udslip. Dette mærkes også i takt med den stigende interesse for solceller som en bæredygtig energikilde.

Solenergi er en vedvarende ressource, der er rigeligt af i Danmark. Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt - selv på de skyede og køligere efterårs- og vinterdage. Dette gør solenergi til en oplagt og fremtidssikker energikilde, der kan bidrage til billigere strøm, uafhængighed af svingende elpriser og opfyldelse af de stigende krav om CO2-reduktion.

Hvis en boligforening ønsker at benytte solenergi, kan solceller installeres direkte på tagene i bygningerne og integreres som en del af foreningens generelle energiproduktion. Den bedste timing for solcelleinstallation er ofte i forbindelse med nyt tag eller fuld tagrenovering, hvor tagets levetid er mindre end 10 år, eller når der er krav til energioptimering eller CO2-regnskab.

Reducer strømomkostninger med en batteriløsning

Solcellerne producerer strøm i dagstimerne, og derfor er det også der, at strømmen skal bruges, hvis ikke det skal sendes retur i el-nettet. Derfor kan en batteriløsning være en god investering. Med en batteriløsning kan boligforeninger lagre den ekstra energi, der produceres i løbet af solrige dage, til senere brug, hvilket øger uafhængigheden fra elnettet og reducerer strømomkostninger, fordi batteriet kan lagre den egenproducerede strøm, som I kan benytte når strømmen ellers er dyr.

Gå sammen om energien

Et energifællesskab involverer, at boligforeningen går sammen om at producere energi til eget brug ved hjælp af solceller og supplerer deres elforsyning med deres eget grønne og bæredygtige alternativ. Det kræver en installation af bimålere, hvis lejligheder skal benytte strøm fra solceller. Så strømmen kan simpelt afregnes individuelt - præcis som det sker med et vand- og varmeregnskab i en boligforening. 

“Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere.”

Overvejelser for boligforeninger

Alle boligforeninger kan potentielt opsætte solceller, medmindre der er lokale regler eller andre forhold, der taler imod det. Strømmen fordeles ud på alle de forbrugte kW i foreningens energifællesskab, hvilket giver alle medlemmerne glæde af den lavere pris uanset forbrug.

Vær opmærksom på, at en ny lov har fastslået, at det ikke er tilladt at dele energi med andre end dem i den bygning, som solcellerne er monteret på. For få boligforeninger kan dette være et benspænd, men der er lagt op til, at der kan laves en aftale med el-distributør, Energinet og Forsyningstilsynet om deling mod gebyr

“Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt”

Økonomiske aspekter og skræddersyede løsninger

Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere. Både tagets hældning og konstruktion, placering af solceller ift. solen samt strømforbrug i foreningen er vigtige faktorer at tage højde for, når man skal vælge den rette solcelleløsning. DKTV tilbyder netop skræddersyede løsninger. Fra de æstetisk flotte, integrerede løsninger til de mere traditionelle løsninger, hvor solceller monteres på selve taget. Prisen for solceller afhænger af forbrug, installationsrammer, typen af anlæg og eventuelle tagforstærkninger, og en dialog med en rådgiver vil være det rette sted at starte.

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing Projektleder, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

,

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

,

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

“Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem”


Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind”


Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening