Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?
Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Det kan være børn, der tramper i gulvet en tidlig morgen, naboen der spiller for høj musik, eller underboen der altid efterlader skraldeposen på bagtrappen. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.
Fælles aftaler i foreningen
Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Ofte kan disse regler lyde en anelse som lovtekster, og uanset hvilke regler det drejer sig om, vil der være forskellige fortolkninger af dem beboerne imellem.
Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. ”Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg, der formulerer tingene mere positivt, og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?”. Han fortsætter, ”et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen”.
Godt naboskab skaber tryghed og større tolerance
Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden. Brok er sjældent en god måde at indlede et naboskab på. ”Hils på din nabo i opgangen, og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå”, fortæller Jesper Bastholm Munk, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.
Tag konflikten i opløbet
Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. Jesper Bastholm Munk fortæller om en mægling mellem en ældre kvinde, der i perioder havde brug for ro, og hendes overbo, der var mor til tre børn. Konflikten drejede sig om, at der ofte var meget larm og tumult fra overboen om morgenen, når den ældre kvinde prøvede at sove.
”Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet”, siger Jesper Bastholm Munk og fortsætter, ”sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det”. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo.
Sørg for ikke at optrappe konflikten
Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten. Det kan være, at man begynder at gøre ting, som man normalt ikke ville gøre. Måske begynder man at tale dårligt om naboen til andre eller stoppe med at hilse i opgangen.
Den ældre kvinde havde både været oppe og tale med overboen, og der var også blevet banket på rørene, når det blev for galt. Overboen gik og blev irriteret på underboens brok, og underboen mente, at overboen ikke havde styr på børneopdragelse. ”Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd”, forklarer Jesper Bastholm Munk. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.
Mægling kan hjælpe
I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Konfliktmæglingen mellem de to kvinder var nødvendigt for at genetablere kontakten. Til mæglingen fik de begge lov til at fortælle deres side af sagen. Med mæglers hjælp fik de også mulighed for at udtrykke, hvordan de følte, og hvad de havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper Bastholm Munk.
Fælles løsninger gavner naboskabet
De to kvinder endte ikke med at blive de bedste naboer, men de indgik en aftale om, hvordan de skulle håndtere det, hvis der i fremtiden opstod problemer. “De aftalte, at underboen måtte ringe på betingelsen af, at overboen ikke behøvede at kommentere på det”, fortæller Jesper Bastholm Munk, “hun ville simpelthen blive for vred, når hun stod i en situation med tre børn, der skulle ud af døren og en frustreret underbo i røret”. I stedet var løsningen, at overboen ville lytte og tage sig af sagen, men uden at skulle forklare sig yderligere over for underboen.
Livssituationen har betydning for adfærd og tolerance
Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. ”Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen”, understreger Jesper Bastholm Munk. ”Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden”.